Indledning
Folkeviserne er en del af den mundtligt overleverede litteratur fra middelalderen. Det har den betydning, at det er en ukendt forfatter.
De kom oprindeligt fra Frankrig, hvor de opstod i 1200-tallet. De ”bevægede” sig derefter længere og længere mod nord, hvor de i norden første gang optræder omkring 1400-tallet og senere i 1500-tallets slutning bliver nedskrevet for første gang.
Folkeviserne blev dyrket frem til 1800-tallet. Folkevisen har typisk rim og rytme i sig, da det har været noget der har skulle kunne synges.
Folkevise genren kan deles op i fire forskellige viser, ridderviser, historiske viser, skæmteviser og trylleviser, hvor nogle af hovedtemaerne ofte er overgange i livet.
Agnete og Havmanden er en dansk folkevise som blev nedskrevet i 1700-tallet, efter at være mundtligt overleveret i mange år.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Som sagt består folkeviserne af rim og rytme, når vi kigger på den ydre komposition af Agnete og havmanden kan vi se, at rim og rytme også er tilfældet i, hvordan den er bygget op.
Den er for det meste opbygget af knittelvers. Rimskemaet for et knittelvers i en firelinjet strofe lyder a-b-c-b, det optræder både i strofe første og sidste strofe
hvor det i første strofe er ordet ”op”, der bliver gentaget i verselinje 2 og 4, og i sidste strofe er det ordet ”lo”, der bliver gentaget.
I de resterende strofer er det en tolinjet strofe, hvor rimskemaet er a-a. Det er dog ikke alle stroferne, der følger rimskemaet, hvis vi fx bare ser på strofe 2, kan vi se at ordene ”dig” og ”mig” rimer, det vil sige, at der følger den rimskemaet.
Hvis vi så ser på strofe 3 kan man se at den ikke helt følger rimskemaet, da ”ham” og ”skal” ikke rimer. Stroferne indeholder også mellem- og omkvæd.
Mellemkvædet ”Ho ho ho!” er det samme hele tiden, men omkvædet ændrer sig fra at omhandle havmanden til i sidste strofe at omhandle Agnete.
Det gør det for at vise at nu er Agnete endelig sluppet fri fra havmanden og hun er nu den dominante der har magten.
Agnete får magten, da hun endelig siger nej til havmanden og er kommet hjem til landjorden igen, både fysisk og psykisk.
Den indre komposition er bygget op på den udvikling Agnete gennemgår. Hun er i starten en umoden ung kvinde, der står på tærsklen til voksenlivet.
Hendes udvikling kan sættes i hjem-ude-hjem modellen. Hun møder havmanden og forføres af ham, her er hun stadig hjemme på landjorden lige indtil strofe 4, hvor hun tager med havmanden til havets bund.
Her lever hun ude, altså på havets bund, sit liv med ham og får 7 sønner inden hun på grund af sorg og samvittighed vælger at vende hjem igen.
Et centralt citat, som bliver et vendepunkt for Agnete er ” hendes moder hun vendte sig af kirken ud, Angenete tog afsked med sorrigfuld mod.” (strofe 23)
Det er her man kan sige at hun tager en beslutning om at blive på landjorden, trods tabet af sin familie. Hun kan se, hvad hun har mistet og hun ved nu, at det var en dårlig ide at tage til havbunden.
Hun tager derfor en livsvigtig beslutning, som er at hun ikke skal tilbage og leve ulykkeligt. Hun er derfor, trods opholdet på landjorden i noget tid, først psykisk tilbage.
Skriv et svar