Indledning
Forestil dig, at du pludselig vågner op og opdager, at du er den eneste person tilbage i hele verden. En tanke, de fleste har haft, men som også kan fremkalde frygt.

Hvordan ville man reagere? Hvad ville være ens første handling? Tanken om at føle ensomheden i sådan en situation er skræmmende.

Romanen "År 9 efter loopet" af Peter Adolphsen udforsker denne surrealistiske situation og udfordrer samtidig læserens etik og grænser med dens kontroversielle skildring af sex med livløse (loopede) kvinder, der i bogen bliver fremstillet som ligegyldige sexobjekter.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Fortælleren i historien er alvidende og har kendskab til både Marks og Sushmitas liv og tanker, samt årsagen til loop-hændelsen, som de to hovedpersoner ikke er klar over.

Historien udfolder sig hovedsageligt gennem den alvidende fortællers beretninger og via Marks indre tanker. Dog er der få replikker fra Mark, hvor han taler med sig selv.

Peter Adolphsen er kendt for sine minimalistiske romaner og novellesamlinger. "År 9 efter loopet" er endnu et eksempel på dette med dens blot 87 sider lange historie.

Handlingen udspiller sig hovedsageligt i Los Angeles, hvor Mark befinder sig. Sushmitas historie begynder i Indien, hvor hun er i militæret.

Efter loop-hændelsen rejser hun rundt på Jorden for at finde andre "overlevende". De to ikke-loopede personer er komplet modsætninger.

Sushmita er en pige med orden, målsætninger og håb, mens Mark er en overvægtig fyr med skaldet hoved, som har accepteret sin situation og fordriver tiden med pot, sex og drab.

"Mark tog kun sjældent kokain, men det var rart at have i reserve til kedelige eftermiddage. Han søgte primært efter "loop-retterne" i bilerne - kvindelige loopere med en kurvet figur.

Som han brugte til en form for onani - omend det næppe kan kaldes voldtægt" (side 40, linje 7-14). "I lange perioder fortrængte han tiden med at "afslutte loopene."

Han kunne gå ned ad en boulevard med M4A1-geværet ved skulderen og to samuraisværd krydset på ryggen.

Han popper huller i loopere på afstand med kikkertsigtet, eller han udfører et flydende træk, hvor han træder op til looperen, trækker begge sværd samtidig, og swoosh swoosh - skærer dem over i to hug" (side 18, linje 6-15).

Mark er fuldstændig blottet for samvittighed og ser ikke længere ikke-loopere som mennesker; han behandler dem som ligegyldige objekter, der kun skal underholde ham efter behov.