Indholdsfortegnelse
Zimbabwe
Landets historie,
Den politiske udvikling
Den økonomiske situation
Den demografiske udvikling
Brain-drain Zimbabwe
Kilder

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Zimbabwe
Zimbabwe findes i den sydlige del af Afrika og deler grænser med Mozambique, Botswana, Sydafrika og Zambia. Landet dækker 391.000 km og har en befolkning på 13,1 millioner mennesker.

I øjeblikket er Zimbabwe mest kendt for sin ekstreme inflation samt den brutale regeringsførelse under Robert Mugabe.

Dette skaber et billede af landet, der er langt fra det håb, det engang blev betragtet som i det sydlige Afrika.

Selvom det officielle sprog er engelsk, tales der også Shona og Sindebele, samt forskellige lokale dialekter.

I min opgave fokuserer jeg primært på landets historie, og når jeg beskriver den demografiske udvikling, lægger jeg vægt på fænomenet "brain-drain".

Landets historie
Selvom Zimbabwe først opnåede uafhængighed som stat i 1980, har området, der udgør Zimbabwe i dag, været beboet af mennesker både i sten- og jernalderen.

Fra 1250-1400 var der et fremtrædende kongerige kendt som "Stor Zimbabwe". Dets hovedby inkluderede en imponerende borglignende struktur opført af sten og granit, hvis ruiner stadig står den dag i dag.

Ordet "Zimbabwe" betyder faktisk "et hus af sten" på Shona, et af landets mest talte sprog i dag. I 1500-tallet etablerede portugisiske handelsfolk handelsstationer i Mozambique og udvidede derefter til det nuværende Zimbabwe-område, hvor de forsøgte at sikre territorier og handelsmuligheder.

Dog måtte de opgive deres bestræbelser efter langvarige kampe mod shonaregenterne. I starten af 1800-tallet blev de sydafrikanske "Zulu'er" drevet nordfra af englænderne og trængte ind i områderne omkring Zimbabwe.

Dette førte til vedvarende konflikter mellem shonaerne og zulu'erne. Denne konflikt har efterladt en betydelig splittelse mellem de to grupper, hvor shonaerne udgør den største og mest indflydelsesrige del den dag i dag.

I løbet af 1800-tallets kolonisering konkurrerede europæiske stormagter om områder i Afrika for at etablere kolonier. I Sydafrika spillede John Cecil Rhodes en central rolle.

Han troede stærkt på, at den hvide race havde ret til at kolonisere Afrika. Gennem sit selskab "British South Africa Company" etablerede han sin egen hær og administration med støtte fra det britiske imperium.

I 1888 opnåede Rhodes rettigheder til alle mineraler og senere blev landet navngivet Rhodesia efter ham, en betegnelse der varede indtil 1980.

Efter opdagelsen af begrænset guld i området blev europæisk interesse rettet mod landbrug. De besatte de mest frugtbare områder, mens de indfødte Shona'er og Zulu'er blev efterladt med mindre gunstig jord. Disse indfødte forsøgte at gøre oprør, men uden succes.