Sammenhæg mellem partivalg og økonomisk væks | Opgave

Indholdsfortegnelse
Fællesdel
1.a ” Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem partivalg og holdning til økonomisk vækst og miljø, der kommer til udtryk i tabel 1.
Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.”
- 1. Hypotese:
- 2. Hypotese:
- 3. Hypotese:

1b. ”Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen mellem gini-koefficienten og chan-ceuligheden i udvalgte lande? Du skal anvende viden om velfærdsmodeller.”

Delopgave B: Det økonomiske forhold mellem USA og Kina
Opgave 2: ”Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 (figur 1, figur 2, figur 3, figur 4, tabel 1 og tabel 2) kan udledes om det økonomiske forhold mellem USA og Kina.

Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om konkurrenceevne”

Opgave 3: ”Diskutér, hvilke fordele og ulemper USA’s protektionistiske økonomiske politik har for den amerikanske økonomi.

Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag B2 og den amerikanske præsident Donald Trumps tweets i bilag B3, og du skal anvende viden om økonomiske mål og internatio-nal økonomi.”

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1. Hypotese: Venstreorienterede partier er generelt mere uenige i dette udsagn, da de vægter miljømæssige interesser over vækst.

Dette kommer til udtryk i tabel 1 fra surveybank, hvor det tydeligt fremgår at de venstreorienterede partier har en vælgergruppe, der ikke er villige til at gå på kompromis med miljøet når det gælder vækst.

Vi ser blandt andet at Enhedslisten og Radikale Venstre har henholdsvis hele 81,4% og 78,2%, som er uenige med dette udsagn.

De venstreorienterede partier har generelt set altid haft klimapolitik og miljøpolitik i højsædet, hvis man sammenligner med de partier der er at finde på venstrefløjen.

Altså kan det konkluderes at partier med en højreorienteret værdipolitiks agenda er mere uenige i dette udsagn.

2. Hypotese: Liberale Alliances vælgere er overvejende enige i dette udsagn, da de finder økonomisk vækst vigtigere end miljømæssige interesser.

Dette kommer til udtryk i tabel 1 fra surveybank, hvor vi kan se at Liberale Alliance, som det eneste parti, har flere vælgere der er enige end uenige i udsagnet.

Liberale Alliance har på baggrund af partiets liberale overbevisning altid vægtet økonomisk vækst, som en af partiets ypperste mærkesager, derfor undrer det ikke at partiet har flere vælgere der er enige i udsagnet.

Liberale Alliances vælgere er i høj grad borgere med lange videregående uddannelser, og personer der driver virksomheder, der er derfor et stort ønske blandt partiets vælgere om at bringe Danmark i en højkonjunktur, så de kan tjene på væksten i Danmark.

3. Hypotese: Alternativets vælgere er i høj grad uenige med udsagnet, fordi partiet består af en lang række klimaaktivister og har miljø-og klimamæssig politik som vigtigste område.

Dette kommer til udtryk i tabel 1 fra surveybank, hvor vi tydeligt kan se at Alternativets vælgere i høj grad er uenige i at den økonomiske vækst skal sikres, selvom det er i strid med miljøinteresser. Partiets vælgere består således af hele 94,4%, der er uenige i udsagnet.

Alternativet proklamerer sig selv, som Danmarks grønne og klimavenlige parti, og ønsker frem for alt at bekæmpe klimaforandringer og styrke miljøet.

Eftersom dette er partiets mest vitale mærkesag, giver det god mening, at dets vælgere har svaret således.

Desuden har partiet en socialistisk fordelingspolitik og anser dermed ikke økonomisk vækst, som noget der burde underminere andre politiske agendaer.

---

Figur 1 er et diagram over sammenhængen mellem gini-koefficienten og chanceuligheden i udvalgte lande.

Tendenslinjen som vises i figur 1, er positiv og viser en tendens til, at chanceuligheden er højere desto højere gini-koefficienten er i de udvalget lande.

På figuren ser vi at landene tilnærmelsesvist er inddelt efter hvilken velfærdsmodel landet anvender.

Ser vi for eksempel på de 4 lande hvis gini-koefficient og chanceulighed er lavest (Danmark, Sverige, Norge og Finland), kan vi se at hvert af disse 4 lande alle følger den såkaldt universelle velfærdsmodel.

Disse 4 skandinaviske lande har altså en velfærdsstruktur med stor fokus på staten, som skal sikre lighed og borgernes velfærd igennem omfordeling og serviceydelser, der dækkes af den høje skat man i disse lande betaler.

Kigger vi derimod i den anden ende af figur 1 ser vi, at de 2 lande med højest gini-koefficient og chanceulighed, er USA og Storbritannien.

Altså begge lande der følger den residuale velfærdsmodel, som er kendetegnet ved begrænset social sikkerhed og tilnærmelsesvist ingen omfordeling.

I disse lande har markedet derimod den største rolle, og borgerne må selv sammensætte velfærdsordninger gennem private sygeforsikringer samt meget mere, dermed er der mange der falder igennem i dette system.

Til sidst har vi de midterste lande i figur 1. Disse følger alle den korporative velfærdsmodel, hvor staten har en mindre rolle og kun støtter dem som har det svært på arbejdsmarkedet.

Den korporative velfærdsmodel er kendetegnet ved at civilsamfundet har en betydelig rolle, og varetager ansvaret for en stor del af befolkningens velfærd.

Altså er der sammenhængen mellem hvor landet er placeret på figuren og hvilken velfærdsmodel landet har.