Indledning
Hvad er retorik? Retorik er kunsten at tale og evnen til at kunne tale overbevisende. Men retorik kan indeholde mange ting. Taler skaber ofte håb, kommer med nye ændringer, siger undskyld eller skaber inspiration.
Det er vigtigt, at talerne gør indtryk på lytterne og bliver husket, derfor bliver der også tit brugt sproglige virkemidler, som kan gøre talen mere spændende, skabe rytme og mere eftertanke.
En god tale gør brug af alle tre appelformer. Men hvad skal en god politisk tale indeholde? Som taler og retoriker skal man kunne tale overbevisende og til et publikum.
Det er forskelligt hvor meget, man vil inddrage af de forskellige appelformer, det kommer an på omstændighederne og lytterne. I Danmark har vi mange politikere, som er gode retorikere.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Der er brugt mange forskellige sproglige virkemidler i teksten. Der er mange eksempler på forskellige anaforer. S. 1 L. 6: ”Det er dét, som driver mig.
Det er dét, som Socialdemokraterne har bygget på i generation efter generation.” S. 3 L. 79: ”Arbejde giver værdighed. Arbejde giver fællesskab.
Arbejde giver selvstændighed.” Der er også flere udsagn, som bliver gentaget flere gange i talen. Udsagnet: ”vi gør en forskel” kommer 5 gange efter hinanden på S. 2-3 L. 51-72.
”Kære venner” bliver også sagt 3 gange i teksten, og har virkningen af at indlede et nyt afsnit. Gentagelserne understreger og gør, så vi husker og lægger mere mærke til bestemte ting.
”Lighed, frihed og solidaritet” er en triade, som både bliver brugt som indledning og udledning i talen. Der er flere triader, som fx ”Arbejde giver værdighed. Arbejde giver fællesskab.
Arbejde giver selvstændighed.” og ”endelig, endelig, endelig”. Triader skaber rytme i talen, og gør de forskellige budskaber mere tydelige. Der er også flere antiteser i talen. S 1. L. 13: ”Hvor pengene er få.
Men behovet for forandringer store”. S. 2 L. 45: ” Fra højre og venstre. Fra morgen til aften. Dag ud og dag ind”. S. 4 L. 87-88: ”Så er problemet ikke, at den offentlige sektor er for stor.
Problemet er, at den private sektor er for lille”. Ved brugen af antiteser forstærker man ens budskaber og holdninger, hvilket man også kan se i eksemplerne.
I talen er der også besjælinger og personifikationer, hvor abstrakte begreber og genstande, får menneskelige egenskaber. Det kan man for eksempel se på: S. 3 L. 66: ”et tungt sind” S. 3 L. 74: ”dyb krise”. S. 2 L. 34:
”På samme måde er de borgerlige faldet ned i gryden”. Udtrykkene er en form for billedsprog, og gør det nemmere for os læsere at forstå og forestille os udtrykkene. På S. 5 L. 23, er der brugt et retorisk spørgsmål: ”Hvad vil venstre?”.
Der bliver brugt hyperbel, når der bliver sagt: ”Indtil videre ved vi kun, at Venstre vil have nulvækst, sikre at de rigeste familier undgår at betale arveafgift, og så vil de have billige sodavand”, på S. 5 L. 124-125.
Her overdriver Helle Thorning Venstres værdier og mål. I talen er der gjort meget brug af appelformen ethos og logos. Ethos appellerer til troværdigheden som afsender.
Helle Thorning bruger her i talen sin rolle som statsminister til overbevisning og troværdighed. Der er rigtig mange eksempler på appelformen ethos. S. 1 L. 10-11: ”Men en ting er sikkert: Det bliver uden Socialdemokraterne.
Og ved I hvad, jeg er overbevist om, at det også bliver uden danskerne”. Her i eksemplet råder hun folket, til hvad de skal gøre, og hvad hun som statsminister vil gøre.
”For jeg er overbevist om, at det er bedst for Danmark, når det er os, som er i førersædet. For Socialdemokraterne gør en forskel” S. 2 L. 47-48. Her overbeviser hun folket om, at er det rigtige at lade dem sidde i spidsen.
Skriv et svar