Indledning
”Ond i sulet” er en novelle skrevet af Naja Marie Aidt. Novellen er udgivet i 1993 og stammer fra novellesamlingen Vandmærket.
Naja Marie Aidt havde sin debut som forfatter i 1991. Hendes forfatterskab er bredt og hun udfolder sig over mange genre og forskellige tematikker, men oftest fokuserer hun på hvordan mennesker fungerer sammen og skildre også gerne menneskets egoisme, ensomhed
magt og afmagt. Novellen ”Ond i sulet” handler om en storesøster og hendes problemer med at sove og hvordan det pågældende går ud over hendes lillesøster.
Novellen starter in medias res, med at vores hovedperson siger ”Først sov vi i køjeseng, kan du huske det?” Her får man ingen introduktion til hverken personer eller situationen
dermed er det også en moderne novelle da der ikke er en indledning. Historien har en fast synsvinkel i form af en åbenlys jeg-fortæller som er storesøsteren.
Dette ses ved brugen af pronomener som jeg, vi, de. ” Jeg lod dig sove et par timer, og så var jeg der igen.”
Teksten er berettende da den beskriver en handling, omkring hvordan storesøsteren bliver ved med at vække sin lillesøster og hvordan dette så udvikler sig. Det kan ses ved at de i starten deler værelse.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I novellen er der 4 centrale personer som vi hører om. Storesøsteren, lillesøsteren Helene, moren og morens nye mand.
Storesøsteren som også er novellens hovedperson og fortæller er jo i virkeligheden den ældste af børnene men hun tager mere rollen som lillesøster
fordi hun ligesom typiske små søskende har en trang til at irritere hendes søster men samtidig også fordi hun er meget afhængig af hende hvor det normalt ville være omvendt.
”Jeg ville ikke være alene, jeg kunne simpelthen ikke tåle det” Her ses altså den afhængighed hun har af sin søster fordi hun ikke kan lide at være alene
dette udviser også egoisme da hun sætter hendes egne behov før hendes søster dog udvikler dette sig til sidst i novellen hvor hun siger. ” For jeg vil ikke mere bede dig om at trække mig op. ”
Man kan se hvordan hun tidligere forventede hendes søster skulle redde hende hvilket hun ikke gør mere, hun bliver altså mere selvstændig og på en måde også mindre egoistisk.
Hun nævner desuden i sammenhæng med at hun ikke længere forventer noget af sin søster hvordan hun er stædig.
”Jeg kan stadig ikke overgive mig, og du ved; jeg har altid været så forbandet, forbandet stædig.” Lillesøsteren forsøger at tage rollen som storesøster, dog med en skærpet succes.
Der nævnes flere gange i novellen hvordan hun har en enorm tålmodighed med sin storesøster og til en vis grad udholder hendes opførsel dog udløber tålmodigheden altid til sidst fordi søsteren ikke stopper og dermed ikke acceptere lillesøsterens grænser. ”
derfor ventede du også̊ så̊ længe, til du ikke kunne udholde mere.” Derudover skildres hun som værende meget mere selvstændig og uafhængig end sin søster.
”Du havde dit eget derinde i alt det blå̊, og jeg kunne ikke mere nå̊ igennem. ” Moren fremstår generelt passiv i historien og man hører ikke meget til hende udover når lillesøsteren har fortalt hende om hvordan storesøsteren holder hende vågen og moren dermed må handle på det.
”Jeg ville gerne sove i vores mors seng, det tilstår jeg, i lugten fra hendes hår og sengetøj, sødt og skarpt og velkendt, men jeg var selvfølgelig for stor.”
Skriv et svar