Nyttevirkning af vandopvarmende elektriske apparater

Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Billede af den ene af vores øvelsesopstillinger
Øvelsens forløb
Resultater og behandling af resultater
Diskussion af resultater
Fejlkilder og usikkerheder
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I disse øvelser, hvor vi har målt og beregnet forskellige apparaters nyttevirkning, er der en del fejlkilder og usikkerheder. Det er dog vigtigt at slå fast, at det fx ikke er en fejlkilde, når vandet eller apparatet afgiver energi til omgivelserne.

Nyttevirkningen er jo lige netop den fysiske størrelse, der angiver, hvor stort tab der er under de givne omstændigheder.

I forsøget er der overordnet to typer af fejlkilder. Der er dem, der gør, at nyttevirkningen bliver forkert og så er der dem, der sænker sammenlignelighedsgrundlaget.

De mest betydningsfulde fejlkilder, der medfører en direkte forkert nyttevirkning, er, at vi lod vandet i elkedlen koge.

Da vi ikke medregner fordampningsvarmen, vil elkedlens nyttevirkning være højere, end vi fik det til. Enten skulle Enytte have været højere, eller skulle vi have stoppet forsøget tidligere, så vandet ikke kogte, og så ville Etilført have været lavere.

En anden fejlkilde er, at vi ikke medregnede fordampningsvarmen. Der er brugt energi på, at noget af vandet er fordampet. Hvis energien til fordampning af vand var taget med, så havde nyttevirkningen været højere for alle apparaterne.

Nogle af de vigtigste fejlkilder, der gør vores øvelser mindre sammenlignelige er: Vandet opvarmes til forskellige temperaturer.

Jo varmere vandet er, jo større en andel af den tilførte energi bruges på at opvarme omgivelserne. Hvis vandet er 90 grader, skal der tilføres energi for, at vandet forbliver 90 grader. Det skal der ikke ́, hvis vandet er 20 grader (rumtemperaturen). En anden af sådan en fejlkilde er, at vi brugte en glaskål til vandet i mikroovnen og en flamingokop til vand med dyppekogeren.

Usikkerheder er der selvfølgelig en del af. Vægten, termometeret, effektmåleren og uret har alle en usikkerhed. Usikkerheder på apparater, gør øvelserne mindre sammenlignelige. Dette kan man dog gøre op med, hvis man tager usikkerhederne med i beregningerne.

Hvis man gjorde det, så ville nyttevirkningen komme ud som et interval. Disse intervaller vil så kunne sammenlignes, da man nu har taget højde for usikkerhederne (givet at man har fjernet alle fejlkilder også).

I denne øvelse vi har lavet, har usikkerhederne ikke særlig stor betydning, da fejlkilderne påvirker resultaterne en del mere.