Indledning
Tove Ditlevsens novelle ”Nattens Dronning” fra novellesamlingen Paraplyen, 1952, er en novelle om en 10-årig piges familieliv på godt og ondt. Et familieliv der er alt andet end ideelt.
Moren går til karneval når natten falder på, og faren har aldrig noget godt at sige. Og i midten af det hele står deres magtesløse datter, som bliver tvunget til at vokse op alt for hurtigt på grund af den omfattende mangel på kommunikation og indfølingsevne.
Tove Ditlevsen har selv haft en barsk opvækst, og det kommer til udtryk i særdeles mange af hendes værker.
Historien om et barn der bliver psykologisk nedbrudt, går igen i mange af hendes fortællinger, og det er en tydelig afspejling af hendes egen barndom.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Lidt anderledes er det dog med forholdet mellem barnet og faren. Faren bliver gennem hele novellen bliver han beskrevet som den ”onde” i familien.
Det er næsten som om både barnet og moren har en form for frygt for faren, og det kommer til udtryk da de stivner fordi de hører faren bevæge sig på sofaen, når han burde sove.
Faren er ikke sædvanligt glad for at moren tager til karneval, det virker næsten som om han er decideret imod det.
Det kommer til udtryk i et af hans spydige udsagn ”Du skulle ta og gå på arbejde sådan der i morgen, sagde han hånligt, du kan nok lige nå at ta en taxa derhen, hvis du finder en, er er tosset nok til at betale for den”.
Han undertrykker også sin kone, og snakker generelt nedlandende til hende. Han kalder hende for eksempelvis et ”fastelavnsris” og ”et fugleskræmsel”.