Opgavebeskrivelse
Du skal gøre rede for, hvorledes bakterier eller gærsvampe vokser, hvordan væksten kan beskrives matematisk, og hvad man kan bruge viden om vækst til.

Problemformulering
● Redegør for matematikken bag forskellige former for vækst, herunder forskellige metoder til bestemmelse af væksthastighed.
Vedlæg en besvarelse af opgave 5 fra det udleverede matematikmateriale

● Udvælg en bestemt mikroorganisme, der kan inficere fødevarer eller bruges til bioteknologisk produktion, og gør nærmere rede for dens vækstkrav. Hvilke faktorer bestemmer væksthastigheden?

● Diskuter - på baggrund af vedlagte data - metoder til at måle vækst i en population af bakterier eller gærsvampe

Indledning
Mikroorganismer findes overalt, i jorden, i luften, i vandet, i dit hjem, i vores fødevarer og sågar også indeni og udenpå os selv. Det ville være helt umuligt at forestille sig en verden uden mikroorganismer.

For at kunne forstå hvordan mikroorganismer er en del af vores hverdag, og hvordan de kan indgå i fødevarer og bioteknologisk produktion, vil jeg i de følgende afsnit redegøre for mikroorganismer, og deres vækst og formering.

Jeg vil samtidig redegøre for matematiske modeller, og biotekniske metoder der kan bestemme og beskrive mikroorganismers vækst.

Indholdsfortegnelse
Forside 1
Resumé. 2
Opgaveformulering og problemstillinger 4
Indledning 4
Redegørelse af mikroorganismer og deres vækst 5-7
Matematiske metoder til bestemmelse af vækst 7-10
Lactobacillus 10-11
Databehandling 11-17
Diskussion 17-19
Konklusion 19
Litteraturliste 20
Bilag 21-23

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Mikroorganismer hører under grenen mikrobiologi, og er organismer der er så små at man ikke lige med det blotte øje, kan se dem.

At se og beskrive individuelle mikroorganismer lykkedes første gang i 1674, af Antonie van Leeuwenhoek ved hjælp af et hjemmelavet mikroskop.

Det var en del senere end opdagelsen af mange andre organismer, fordi det netop ikke var muligt at se dem med det blotte øje.

I forhold til planter, dyr og mennesker er mikroorganismer opbygget meget enkelt. De fleste mikroorganismer består af én celle, den éne celle kan optage næringsstoffer, udskille affaldsstoffer og formere sig.

Mikroorganismer er overalt på jorden, de er i vand, på land, i luften og de kan findes i mennesker og fødevarer, dyr, jord og vand.

For at mikroorganismerne kan leve og formere sig optimalt, bliver der derfor stillet nogle bestemte krav til miljøet de lever i.

Abiotiske faktorer som temperatur, ilt, pH-værdi og næringssalte og biotiske faktorer som tilgængelig føde og næringsstoffer, er væsentlige for organismers levevilkår.

1 Mikroorganismer vokser og fungerer bedst inden for temperaturintervallet 20°- 40°. Det er også i det temperaturinterval mikroorganismer bedst kan producere enzymer.

Betydningen af ilt for tilværelsen, afhænger af hvilke mikroorganismer der er tale om. Hvis man taler om en aerob mikroorganisme, er ilt en nødvendighed for at kunne leve og vokse.

Alle levende væsener der har brug for fri ilt, kan betegnes som aerobiske. Hvis man taler om en anaerob mikroorganisme, er ilt ikke en nødvendighed for at kunne leve og vokse. Bakterier er et eksempel på en anaerob mikroorganisme.2

Man kan inddele mikroorganismerne i en række grupper. Den første gruppe er autotrofe og heterotrofe mikroorganismer. Autotrofe mikroorganismer kan ud fra simple uorganiske salte og kuldioxid opbygge cellens bestanddele.

Herunder kræver heterotrofe mikroorganismer forskellige organiske forbindelser, for at kunne vokse.

Den anden gruppe er fototrofe, fotoautotrofe og fotoheterotrofe mikroorganismer. Fototrofe mikroorganismer får energi fra lys og som udelukkende vokser anaerobt. Fotoautotrofe