Indledning
Et stort antal ægteskaber ender i dag med skilsmisser. Statistik indikerer at 35% af alle ægteskaber ender i skilsmisse. En skilsmisse har store og vidtrækkende konsekvenser, ikke mindst for de børn der kan være indblandet.
Det kan både være hårdt fysisk og psykisk for barnet og de pårørende. I denne opgave vil der være fokus på skilsmisse og konsekvenserne for de indblandede.
Der vil blive foretaget en analyse og fortolkning af ”Lille Lise” baseret på Richard Raskins 7 parametre, afslutningsvis vil der være en opsamling på analysen.
”Lille Lise” er en kortfilm om 4-årige Lise fra 2005 instrueret af Benjamin Holmsteen. Filmen vandt i 2006 en Robert for bedste kortfilm og fik derefter en Special Mention af ungdomsjuryen på BUSTER filmfestivalen i 2006. ”Lille Lise” er en gyser som får både følelser og adrenalin frem i folk.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Filmen starter in medias res, hvilket hænger sammen med Raskins tredje parameter. Vi møder hovedkarakteren Lise og konflikten allerede efter få sekunder, (00:45).
Her ser vi den uskyldige lille pige med sin bamse i hånden og foran hende ser vi konflikten, (00:57) eller i hvert fald resultatet af konflikten.
De filmiske virkemidler spiller en stor rolle i forhold til undergenren gyser. Blandt andet lyden, som Raskins også har nævnt som et vigtigt parameter.
Kortfilmen gør brug af både synkron- og asynkron lyd. Vi hører personernes samtaler (01:20) og reallyden i billedet (06:44), men samtidig er der gennem hele filmen gjort brug af underlægningsmusik, hvilket skaber en stemning. Ved (11:00)
hører vi en spændingsopbyggende melodi, som i starten er nedtonet, men ved (11:40) har melodien ændret sig og er blevet mere bemærkelsesværdig.
Den har dermed også en væsentlig større betydning for stemningen. Udover lyden, er lyset også et vigtigt virkemiddel. I filmen bruges det naturlige lys fra solen, men ved (14:15)
hvor faren begynder at løbe efter Lise, ændrer lyset sig, for at skabe en stemning. Vi ser efter nogle klip, (16:06) at lyden, samt lyset, har ændret sig gevaldigt og man kan mærke, at det næste der sker, er betydningsfuldt.
Et af Raskins parametre omhandler også en 3. dims. Der er i kortfilm ofte kun én ting, som har en væsentlig betydning for handlingen, I ”Lille Lise” er det Lises fantasiven Louise, som nævnt tidligere spiller en stor rolle for handlingen i filmen.
Filmen overbeviser i starten seeren om, at det er faren der har slået moren ihjel (00:57). Faren pakker morens lig og Lise står ved siden af forvirret og fyldt med spørgsmål, derfor er det indlysende, at det er faren der har slået moren ihjel.
Dette er et normalt kendetegn ved kortfilm, da de er enkelt opbygget og resten fortolkes derfor. Senere får vi den rigtige historie at vide gennem flashbacks.
Netop flashbacks er vigtige at udnævne i forhold til filmen ”Lille Lise”. I kortfilm vises kun det vigtige, alt andet er klippet væk. Dette formår instruktøren bag ”Lille Lise”, at gøre på en anderledes og spændende måde, sammenlignet med andre kortfilm.
Skriv et svar