Indledning
Bredt bekendt er det, at det at få børn er livets store gave. At det at få børn er et tegn på den kærlighed, man deler med sin partner.
Dog er det også bredt bekendt, at det ikke altid er en drøm at have børn. De kan være umulige, besværlige og være en byrde, lige så vel
som de kan være de sødeste og mest charmerene små englebørn. Uanset hvad, står det klart, at der mellem børn og forældre altid eksisterer et helt særligt bånd. Hvordan opdrager man sit barn?
Hvor meget frihed er nok frihed? Hvor går grænsen mellem at være forældre og være venner? Spørgsmål som disse opstår typisk når man får et barn, og problematikker som disse bliver også diskuteret i novellen
”Lille knude” der er skrevet af Gunnhil Øyehaug, og som er del af novellesamlingen Knuder, der udkom i 2018. I novellen følger vi Kåre
som er født med en ubrydelig navlestreng. Det betyder, at Kåre og sin mor er forbundet for evigt.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det er også her, vi bliver introduceret for den ubrydelige navlestreng: ”Kåre kom til verden med en navlestreng som ingen kunne klippe over.
Navlestrengen hang fast i en moderkage som nægtede at komme ud. Den blev hvor den var, den flyttede sig ikke en millimeter. De kunne hverken klippe navlestrengen over eller operere moderkagen ud” (side 1, linje 1-4).
Her bliver vi altså også introduceret til tekstens mest essentielle konflikt: det permanente bånd mellem Kåre og Marianne.
I midten af novellen, forsøger vores hovedperson at gøre op med konflikten, ved at leve et normalt liv, så godt som han nu kan.
Dette gør han bl.a. ved at blive gift med bruden, eller kvinde 1. Selv når dette sker, eksisterer konflikten stadig: ”Da Kåre blev gift, flyttede Marianne naturligvis ind sammen med brudeparret” (side 1, linje 37).
Her står det klart, at Kåre ikke kan leve et normalt liv uden sin mor, og det skaber også problemer for hans forhold:
”Hun er overalt! hikstede hun, - hun er overalt, Kåre, det nytter ikke noget, jeg kan ikke holde det ud! Jeg kan ikke holde det ud! græd hun
og i et fortvivlet forsøg bed hun alt hvad hun kunne i navlestrengen. Av! hylede Kåre og Marianne og så forskrækket på hinanden gennem sprækken; de vidste ikke at båndet var blevet så følsomt.
Bruden hikstede bare. - Jeg forlader dig! sagde hun. - 50 Jeg forlad-her dig! Og så rejste hun væk.” (side 2, linje 45-50).
Herefter eskalerer tingene, og Kåres mor dør, men båndet mellem dem, altså navlestrengen, består stadig. Til slut møder Kåre en ny kvinde, der vil have Kåre for den han er, en kvinde, som der forstår ham:
”Ville du have mig spurgte han. - Jeg er trods alt en mand som er lænket til sin døde mor gennem en ubrydelig navlestreng!
- Jeg vil ikke have nogen anden, sagde hun og kastede sig om halsen på ham.” (side 4, linje 147-150).
Det betyder altså, at Kåre i slutningen overvinder sine indre problematikker, og finder en kvinde, som accepterer ham som han er, selvom han stadig er bundet til sin mor.
Skriv et svar