Indholdsfortegnelse
Karakteriserer målgruppen for Lalandia i Billund

Analyser købsadfærden for et ophold i Lalandia i Billund
- Konkurrenter i Branchen
- Kunder
- Nye indtrængere
- Substituerende produkter

Diskuter Lalandia i Billunds promotion

Bilag

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
På baggrund af det vedlagte materiale vil jeg nu karakterisere målgruppen for feriecentret: “Lalandia i Billund”. Her anvender jeg fagbegreber til udarbejdelse af karakteristikken, med det formål at skabe en bedre forståelse for målgruppen.

Feriecentret - Lalandia i Billund, bestræber sig på at skabe en aktiv oplevelse for hele familien. Den helt centrale målgruppe er naturligvis børnefamilier bestående af forældre med børn samt ofte også bedsteforældre.

Helt specifikt er den største og primære kundegruppe familier med børn i alderen 2-12 år. Derudover tiltrækkes også familier med ældre teenagebørn, som nyder godt af det enorme vandland med et utal af vandrutsjebaner.

Lalandia i Billunds samarbejde med LEGO & Legoland appellerer i høj grad til virksomhedens primære målgruppe - Altså børnefamilier med børn i alderen 2-12 år.

Man brander sig bla. under navnet LEGOLAND Billund Resort i udlandet. Igennem Lalandia i Billunds eksterne bureau til aktiviteterne på Facebook samt samarbejde med bloggere, har virksomheden en skarp markedsføring til den sekundære målgruppe også - herunder teenagere.

Ydermere henvender en væsentlig del af markedsføringen sig til moderen, da hun ofte bestemmer, hvor familien skal på ferie, fortæller Jan Harrit, som er adm. direktør for Lalandia.

Derudover er børn og fædre de mest aktive, hvoraf en stor del af aktiviteterne er rettet mod drenge. Dette er grundet at børn og deres fædre viser en større deltagelse i forbindelse med Lalandia i Billunds diverse aktiviteter.

Lalandia i Billund har gæster fra hele Europa. Trods det, er de danske familier stadigvæk den største kundegruppe, hvorimod udenlandske gæster totalt er hyppigere besøgende.

Dog er tendensen et stigende antal udenlandske besøgende i feriecenteret. Dette gælder specielt nordmænd, svenskere og hollændere, som netop kan kører til Lalandia i Billund.

Fordelen ved Lalandia i Billunds geografiske placering er naturligvis afstanden til Billund lufthavn, som giver mulighed for at modtage besøgende fra helt fjerne markeder.

Mange gæster fra eks. Polen og Rusland benytter Ryanairs direkte rute til Billund lufthavn med formålet at besøge Lalandia i Billund. Derudover dækker gæster fra Storbritannien, Italien, Spanien osv. ca. 5% af Lalandia i Billunds kundetotal.

---

Der er en række af faciliteter i Danmark der kan fungere som et substituerende produkt for Lalandia i Billund. Her gælder det camping, feriehuse, hoteller, vandrerhjem og lystbådehavn.

Disse har typisk nogle faciliteter som kan dække nogle af behovene hos forbrugerne. Det ses desuden på bilag 1, hvordan overnatningerne i Danmark er fordelt på disse forskellige overnatningsfaciliteter.

Her bliver fordelingen og konkurrencen tydeligt visualiseret. Det ses samtidig at det blandt de udenlandske overnatninger især er andre feriehuse og hoteller der dækker behovene hos den stigende turisme.

Den stigende turisme er højest blandt de tyske turister, som ofte foretrækker at overnatte i sommerhuse langs kysten.

Det kan derfor konkluderes at truslen fra substituerende produkter er høj, da der er en række af overnatningsfaciliteter i Danmark der i en vis grad kan dække behovene hos forbrugerne, samtidig med at det er disse substituerende produkter der i højest grad fanger den stigende turisme.

Ud fra analysen kan det konkluderes at der er en række aktører i branchen med væsentlig dele af markedet, heraf Lalandia i Billund med 33% af markedet. Det vurderes i denne forbindelse at der er en høj konkurrence i branchen.

Samtidig har kunderne en høj forhandlingsstyrke, da de har en stor betydning for omtalen blandt eventuelle og kommende gæster.

Det kan også konkluderes at branchen ikke er attraktiv for nye indtrængere grundet den høje konkurrence, samt det nye internationale vandland i 2020, som forventes at skabe en turismeomsætning på én milliard kroner.

Det kan til sidst konkluderes at truslen fra substituerende produkter er høj, da der er en række overnatningsfaciliteter såsom hoteller, feriehuse mm. der kan dække de samme behov hos forbrugerne som feriecentrene, samt at disse i højere grad opnår markedsandele i den stigende turisme.