Indholdsfortegnelse
Hypotese 1.
Hypotese 2.
Hypotese 3.
1b. Hvad kan der af figur 1 udledes om forskelle i løn i Danmark?
2. Sammenlign de synspunkter på forholdet mellem kultur og konflikt, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3.
3. Diskutér, hvad der kan forklare USA’s invasion i Irak. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B4.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1.a. Opstil tre hypoteser, der kan forklare nogle af de økonomiske sammenhænge, der kommer til udtryk i tabel 1. Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
Tabel 1. viser Udviklingen i Grækenlands økonomi. 2008-2014. Løbende priser. Tabel 1. viser altså udviklingen i Grækenlands økonomi i 6 år fra 2008-2014, målt i løbende priser.
De tre hypoteser vi kan opstille, kan være:
1. Den gennemsnitlige årlige disponible indkomst falder i perioden 2008-2014, fordi arbejdsløsheden vokser.
2. Andel fattige vokser, fordi den gennemsnitlige disponible indkomst falder/arbejdsløsheden stiger.
3. Når den gennemsnitlige årlige disponible indkomst falder, vil underskuddet på betalingsbalancen bliver mindre, fordi BNP ‘en falder når forbruget falder.
---
Hypotese 3.
Vi har tidligere konkluderet af den gennemsnitlige årlige disponible indkomst falder.
Når befolkningen får færre penge til rådighed, vil forbruget og dermed BNP’en falde. Ved at lave en indeksering af BNP, kan vi hurtigt konkluderer at BNP falder fra 2008-2014 med ca. 26%
Når forbruget falder og dermed også BNP. Vil staten også være nødsaget til at importere mindre. Fordi Grækenlands betalingsbalance er i underskud, vil den derfor stige, når de importerer mindre.
Dette kan vi også konkludere udfra tabellens data. Dermed er der en sammenhæng mellem befolkningens gennemsnitlige årlige disponible indkomst og Grækenlands betalingsbalance.
1b. Hvad kan der af figur 1 udledes om forskelle i løn i Danmark?
Figur 1. viser antal års uddannelse og årsløn i kroner før skat i den private sektor. 2013.
Figur 1. viser altså sammenhængen mellem længde af uddannelse og mænd og kvinders årsløn i kroner før skat i den private sektor.
Vi kan først og fremmest se at mænd generelt får mere i løn end kvinder, selv om uddannelsens længde er den samme.
Derudover kan vi udlede, at der ikke er den store lønmæssig forskel på mænd og kvinder, med den kortestes uddannelse på ca. 9 år.
Dog kan vi konstatere, at der er en langt større forskel med en uddannelse på ca. 18 år. Her tjener kvinder omkring de 450.000 kr. om året, hvorimod mænd tjener næsten 600.000 kr. om året.
Der er altså en lønforskel på 150.000. Det vil altså sige, at det har en større betydning for mænds indkomst om de tager en længere uddannelse, end det har for kvinders.
Skriv et svar