Indledning
I denne rapport vil jeg udføre en kulturanalyse af Japan og fokusere specifikt på de forskelle mellem Japan og Danmark.
I min analyse vil jeg undersøge forskellige kulturteoretikere, herunder Hofstede, Trompenaars og Hall.
Jeg vil begynde med at se nærmere på Hofstedes kulturdimensioner og deres relevans i forhold til de to lande.
Indholdsfortegnelse
Hofstede
Trompenaars
Edward T. Hall
Gesteland
Richard Lewis
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Trompenaars
I mange af Trompenaars målinger bliver Danmark ikke nævnt.
Her vil jeg i stedet tage udgangspunkt i et andet skandinavisk land. I Trompenaars' dimension om Universalisme versus Partikularisme vurderes, hvor fleksibelt et land er, og hvor meget klarhed kulturen kræver.
Japan scorer 68%, og Sverige scorer 92% i denne dimension, baseret på spørgsmålet om, hvorvidt man ville angive en ven til politiet. Dette indikerer, at skandinaverne er mere tilbøjelige til at angive en ven til politiet end japanerne.
Dermed kan man sige, at skandinaverne er universalister, mens japanerne er partikularister. Universalister prioriterer regler højere end venskab, mens partikularister prioriterer venskab højere end regler.
I dimensionen Individualisme versus Kollektivisme handler det om, hvorvidt befolkningen ser sig selv som separate individer eller som en del af en større gruppe.
Når nogle lande bliver spurgt, om de vælger individuel frihed, svarer 69% af danskerne ja, mens kun 39% af japanerne svarer ja. Dette betyder, at danskere er mere individualistiske, mens japanere er mere kollektivistiske.
I Japan fungerer befolkningen meget som en gruppe, der passer på hinanden. Det er almindeligt at have en bedstemor boende hjemme.
I modsætning hertil prioriterer danskere først og fremmest deres egne behov og tænker på princippet "enhver er sin egen lykkesmed".
I dimensionen Neutrale versus Emotionelle vurderes, hvor meget en kultur viser sine følelser. Japan scorer 74% i denne dimension, mens Danmark scorer 48%.
Det betyder, at japanere generelt ikke viser deres følelser offentligt, mens danskere viser lidt følelser, men ikke i så høj grad.
Det er vigtigt at bemærke, at japanerne viser færre følelser end danskere, selvom danskere generelt ikke opfatter sig selv som særlig emotionelle.
Dimensionen Specifikke versus Ubestemte handler om, hvor meget privatlivet blander sig med erhvervslivet.
Når man ser på spørgsmålet, "ville du hjælpe din chef med at male sit hus?", svarer 89% af danskerne nej, mens 71% af japanerne også svarer nej. Dette indikerer, at danskere er mere specifikke, mens japanere er mere ubestemte.
Skriv et svar