Kultur og identitet

Essayet, ”Om jyder, jøder og andre danskere” skrevet af Samuel Rachlin fra Annelise Bistrup og Mette Winge “Danskere hvem er vi? skrevet i 1985.

Indledning
Danmark er efterhånden blevet til et land med mere end bare én tro, et land med end bare Hr. Og Fru. Jensens normer, skikker og værdier og ikke mindst et land hvor den etniske blanding stiger.
Danskernes tolerance og adfærd over for udlændinge har i de seneste år udviklet sig markant.

Det har ført til tvivl om, hvor meget der egentlig skal til, før man som udlænding kan kalde dansker.
På den anden side har det også skabt tvivl om, hvor frisende og fordomsfrie Danmark i virkeligheden er. I netop denne debat er ordene, kultur og identitet, to store medspillere.

På Samuel Rachlins rejse ind i det danske samfund har han oplevet en vis dobbelthed, som finder sted hos danskerne. Samuel Rachlin har selv været i tvivl om, hvornår han som udefrakommende, kunne kalde sig selv for dansker, men han har også haft sin tvivl om, hvor åbensindede det danske folkefærd i virkeligheden er.
Dette emne vil jeg komme nærmere ind på gennem uddraget af essayet, ”Om jyder, jøder og andre danskere” skrevet af Samuel Rachlin fra Annelise Bistrup og Mette Winge “Danskere hvem er vi? skrevet i 1985.

Uddrag
Nogle af de sidste synsindtryk fra Moskva var plakater som forkyndende kommunismens sejr og hyldede det storslåede sovjetiske folk. Hvorimod København havde helt andre budskaber at byde på, “Spis Kjeldsens leverpostej”. Denne betragtning vidner om, at Danmark har en helt anden mentalitet og tilgang. Rachlin ser også en vis ændring i det danske samfund. Myten om det frisindede og fordomsfrie samfund er ved at krakelere.

Betingelserne er blevet ændret og en voksende etnisk blanding i det danske samfund har skabt større konkurrence på arbejdsmarkedet om arbejdspladser.
Ikke nok med at der er kommet færre arbejdspladser, så er det også gået ud over danskernes indbyrdes forhold.

Rachlin betroede sig til en ven, som fortalte, at danskere syntes succes kunne være godt, men at en andens fiasko var næsten lige så godt. Dette siger noget om, at vi har en vis tendens til at hævde sig på andres bekostninger, som han også selv havde været ude for.

Udlandskorrespondenten har også fået øje på, at hyggen og janteloven går hånd i hånd i Danmark. Han mener, at det manglende overskud er gået ud over hygge-stemningen, hvilket er kommet janteloven til gode. Et sæt leveregler som foreskriver ydmyghed og tilbageholdenhed, og som er blevet rendyrket som en kunstart.

Trods skønhedsfejlene hos det danske folkefærd ser udlandskorrespondenten et andet vigtigt karaktertræk hos danskerne. Selvironien.
Selvironien er noget, som det danske samfund også besidder, og noget som flere nationaliteter burde besidde for at gøre verden til et bedre sted, ifølge Rachlin.

Evnen til at til grine ad sig selv. De danske kunstnere såsom Kim Larsen, Bo Bojesen og Osvald bære videre på den klukkende arv. Kunstnerne er med til at udtrykke den danske kultur, vores dobbeltheder, vores fordomme og vores mentalitet, hvilket er noget Samuel Rachlin jubler og fryder sig over, når han kommer i kontakt med dem.
”Det er så ubehjælpeligt, så uoversætteligt, så befriende dansk.“ 2. side, 4. kolonne, linje 1-2.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her