Opgavebeskrivelse
Hvad er danskhed? Dansk kultur? Er det at lære at snakke med en kartoffel i halsen? Drikke sig fuld til en barnedåb? Kærlighed til lakrids?
At man vælger at stå op i bussen fremfor at sidde ved en fremmed? Sarkasme på rygraden? Aldrig siger ”hej, hvordan har du det?” til en anden men holder sig til ”hej”?
Indledning
Danmark blev skabt for adskillige årtusinder siden af den massive indlandsis.
Danmarkshistorien strækker sig langt, og landet har været igennem en kompleks udvikling, som har båret frugt og kostet blod.
Vikingetiden er essentielt for begrebet ”Danmark”, dette er også en tid, som vi dansker i nutiden ser tilbage på med stolthed og oprejst pande.
Vikingerne, der tager på plyndringstogter og udlever deres vildeste lyster uden for kontrollerede rammer, er kendsgerninger, som er familiær blandt den danske befolkning. Dette er fundamentalt for vores historie og vil aldrig blive forsømt.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det er svært at anskueliggøre, hvornår man er dansk, og hvad der er nødvendigt for at være dansk. Det kan være svært at føle sig dansk og blive accepteret i det danske samfund.
Kan en jobansøgning blive fravalgt, hvis der står skrevet Muhammed Abdul? En familie, jeg er bekendt med, består af en indisk mor og en indisk far som sammen har tre sønner.
De to første fødte, som blev født kort tid efter deres flytning til Danmark, har fået navne, som stammer fra deres hjemland.
På overraskende vis, har den tredje fødte fået et gennemtæsket dansk navn nemlig ”Mads”.
Dette kan jo som sagt forstås på flere forskellige måder. Har de valgt dette navn for at gøre livet nemmere for Mads, eller er det et tegn på, at de har integreret sig som en del af det danske samfund?
Er danskhed en følelse? Eller er det blot noget, man er? Hvor går grænsen mellem at være immigrant i Danmark til at være dansk?
Er der forskel på en flytning fra Syrien, der flytter til Danmark af overlevelsesmæssige grunde, og en brite, der bosætter sig i Danmark ved giftermål?
Der findes adskillige bevæggrunde for en tilflytning til Danmark. Det er centralt for Danmark at bevare sin mangfoldighed, som medvirker til at skabe det Danmark, som vi kender.
Vi byder med åbne arme velkommen til nye tilflyttere og hjælper dem med at falde på plads.
Der skal absolut være plads til alle i denne verden, men er det ikke fair, at vi som samfund stiller krav til immigranter, som ønsker at leve i vores land?
Jeg mener personligt, at alle, der er nødsaget til at flygte fra deres pågældende land, skal have en chance til i Danmark, men jeg synes derimod heller ikke, at de bare skal have det foræret. Dette foregår bestemt ikke uden problemer.
Vi har religionsfrihed i Danmark, hvilket jeg er tilhænger af. Med det sagt, respekterer jeg ikke de immigranter, som ikke respekterer vores samfund og kultur.
Reelt set, lader vi dem bosætte sig i Danmark, bygger moskeer til muslimerne og lader dem udleve deres tro til det fulde. Dér er jeg ikke helt med.
Vi opdrager vores børn i Danmark således, at den er streng i barndommen, men løsere i takt med, at de bliver ældre og kan stå på egne ben og træffe rationelle beslutninger.
Omvendt opdrager muslimer deres børn således, at de er frie som børn og kan gøre, hvad der passer dem, hvorpå opdragelsen bliver strengere jo ældre de bliver.
Disse to opdragelsesløsninger går ikke i spænd med hinanden. Det er svært at være muslimsk teenager i Danmark, da man ikke har de samme udfoldelsesmuligheder, som en dansk teenager har.
Jeg mener ikke, at muslimerne skal opgive deres tro, men de skal til gengæld tilpasse den til vores levemåde og kultur.
Skriv et svar