Indledning
I perioden fra 1989 til i dag har Danmark deltaget en flere internationale militære operationer og krige. Danmark var et meget fremtrædende land i krigene, som på trods af vores både størrelse og tradition
var et af de lande der udsendte flest soldater, samt deltog i kampene hvor det stod allerhårdest til. Mest omfattende var krigene på Balkan i 1990’erne, krigen i Afghanistan der begyndte i 2001 og krigen i Libyen i 2011.
Men hvad ændrede sig, i form af at Danmark valgte at blive et aktivt krigsførende land? Samt hvad har vi som danskere og land fået ud af deltagelsen?
Med udgangspunkt i en redegørelse for dansk krigsdeltagelse fra 1989 og frem til i dag analyseres dokumentarfilmen Armadillo af Janus Metz med særlig fokus på form og indhold.
Til sidst vurderes filmen som historisk kilde, og Danmarks rolle i krigen i Afghanistan diskuteres mere bredt.
Indholdsfortegnelse
Indledning: 3
Metodeafsnit: 3
Redegørelse for den danske krigsdeltagelse fra 1989 og frem til i dag. 4
- Krigen på Balkan 1991 - 1999 4
- Krigene i Afghanistan 2001 - 2014 4
- Libyen 2011 5
- Islamisk stat 2014 - 2017 5
Vurdering af filmen som historisk kilde, og Danmarks rolle i krigen i Afghanistan 9
- Historisk kilde 9
- Danmarks rolle i krigen i Afghanistan 10
Konklusion 11
Litteraturliste 1
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Efter den kolde krigs slutning i 1989 og Berlinmurens fald, var der nu kun en supermagt i verden, nemlig USA. Dette medførte at Danmark fik en mere aktiv udenrigspolitik end tidligere.
Yderligere medførte det nogle forandringer som også fik en større betydning i det danske samfund, både rent politisk og teknologisk. De internationale forhold i verden fik langt større betydning og nye kommunikationsteknologier blev til.
I krigene på Balkan fra 1991 til 1999 ville Slovenien og Kroatien være selvstændige og brød derfor ud af det tidligere Jugoslavien.
Opsplitningen førte til enorme borgerkrig, på baggrund af de religiøse, etniske og historiske modsætninger. I 1992 blev Kroatien optaget i EU, og FN valgte at indsætte fredsbevarende styrker, da der var opstået en konflikt med nabolandet Serbien.
I februar 1992, valgte Folketinget at deltage i FN’s fredsbevarende styrke, der blev udsendt til Kroatien. Uffe Ellemann- Jensen fra Venstre udtalte således ”Forsvaret af Danmark stopper ikke ved Kruså.
Krigen på Balkan er for os ikke nogen fjern krig, og det har for øvrigt aldrig været sådan, at dansk forsvar ene og alene går ud på at sikre dansk territorium”.
Disse linjer skabte en bred opbakning hos den danske befolkning. Danmark var også det land der først satte kampvogne ind, selvom kritikere mente, at man ikke skulle styrke bevæbningen af FN- styrkerne
og at det var et forkert signal at sende til verden. Den danske regering, så det dog som en nødvendighed for at beskytte de udstationerede soldater.
De udsendte danske soldater fik en enorm respekt, både hjemme og blandt vores allierede, det gjorde de blandt andet på grund af ”Operation Bøllebank”.
Skriv et svar