Indledning
”Helium” er en dansk kortfilm fra 2014, som er instrueret af filmskaberen Anders Walter og produceret af filmselskabet M&M Productions.

I 2014 vandt filmen en Oscar for bedste kortfilm. Kortfilmen er 23 minutter lang, og overholder derfor kravet om længden på en kortfilm, nemlig mellem 3 og 30 minutter. Derudover er der kun fokus på få personer, som man får præsenteret i starten af filmen.

Man kan argumentere for, at det er den reflekterende kortfilmsgenre, da seerne kommer til at tænke over hvordan det er muligt, at gøre døden til en positiv ting, for en lille dreng som Alfred, som har verden, der venter på ham.

I analysen vil jeg starte med at fortælle et kort resume, og derefter om kompositionen - inklusivt berettermodellen.

Herefter vil jeg lave en personkarakteristik af Alfred og Enzo, og fortælle om tid og sted. Dernæst vil jeg analysere de filmiske virkemidler, tema og budskab, og til sidst lave en relevant perspektivering.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kortfilmen handler om Alfred, som ligger indlagt på hospitalet med en dødelig sygdom. Her møder han rengøringsassistenten Enzo, som han falder i snak med. Alfred mener, at himlen virker som et kedeligt og ensomt sted, og vil derfor ikke derop.

Men Enzo fortæller ham om et helt andet sted end himlen - han fortæller ham om Helium, som er et sted bag skyerne hvor syge børn kommer til og får kræfter.

Enzo fortæller videre om historien, og laver en ballonhund, Røde, til Alfred, som er den hemmelige kode, så Helium Ekspressen ved, at de skal hente Alfred.

Alfreds tilstand forværres, og han må derfor flyttes over til en anden afdeling, som Enzo ikke har adgang til, da det kun er for pårørende.

Enzo trodser reglerne, og bryder ind på afdelingen for at se Alfred inden det er for sent. Enzo bliver fanget af vagten, og bliver ledt ud af afdelingen. Enzo er bange for, at det er hans skyld, at Alfred har fået det værre.

Han snakker med sygeplejersken, som er ansvarlig for Alfred, og siger at han fylder Alfred med løgne - hun er dog uenig, og siger til ham, at han fylder ham med håb.

Sygeplejersken kan godt se hvor meget de betyder for hinanden og hvor vigtig Enzo er for Alfred i hans sidste tid, så hun trodser også reglerne og får sneget Enzo ind til Alfred, så han kan fortælle hvordan han kommer ombord på Helium Ekspressen.