Indledning
Hvem vil ikke have et job, hvor man tjener penge på at være sig selv? Det at være sit eget brand og sin egen chef lyder da umiddelbart til at være et rimeligt godt karriere valg, eller hvad?
I forbindelse med, at vi i dag lever i en langt mere globaliseret verden, hvor tiden er præget af en stigende individualisering, så ser man også, at en stigende del af børn og unge benytter sig af digitale platforme, som oser af forskellige tilbud.
Den såkaldte generation Z har mere eller mindre udskiftet ”Sex and the City-generationens” traditionelle tv-serier, modeblade og blogs til fordel for nyere moderniserede streaming-tjenester som fx Netflix og YouTube. En konsekvens af denne udvikling har været det nye fænomen ”influencer marketing”.
Fænomenet ”influencer marketing” er opstået efter at virksomheder har fået øjnene op for de såkaldte ”influencers” popularitet blandt de unge, og søger derfor at udnytte denne praksis popularitet til at reklamere for deres produkter.
Efter at disse platforme og de såkaldte ”influencers” er gennemgående kommercielle, og derfor også en indtægtskilde, lever mange fuldtids-YouTubere af deres samarbejde med virksomheder. Dette er i samme grad optakten til en del etiske spørgsmål, der går på hvorvidt børn og unge kan skelne mellem personlige videoer og reklamer
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Gennem video demonstrerer hun yderligere hvordan man benytter sig af printeren, hvor hun forsøger at fremstille det som en dialog med seeren. Størstedelen af videoen er beskåret i det halvnære billede, hvor man som seer kan få en opfattelse af, at man nærmest har en samtale med personen i reklamen (00:00-03:42).
Denne dialog, som hun forsøger at skabe mellem hende og seeren, kommer til udtryk gennem hendes talesprog. Hun refererer ligeledes til seeren som du, hvilket gør at man som seer føler at hun taler direkte til en: ”du kan klistre dem på hvis du har lyst, du kan også bare sætte dem på hvis du foretrækker det” (00:42-00:46).
Det der adskiller sig fra en ”almindelig” reklamefilm er bl.a., at der som sådan ikke er et manuskript, men udelukkende er talesprog, som også kan fornemmes eftersom hun benytter sig af slangord, gambitter og gentagelser:
”så det bliver sådan lidt DIY, minder, cute projekt jeg har tænkt mig at lave i dag, og jeg glæder mig faktisk herre meget. Jeg tror det bliver grinern. Jeg tror det kommer til at se mega nice ud” (00:50-00:56).
Ord og udtryk som DIY, cute og mega nice er oprindeligt amerikanske ord, som specielt den unge generation Z har inkorporeret i deres daglige sprog - herre meget og grinern er ligeledes slangord, og tilsammen afslører dette bl.a. også hvilken målgruppe reklamen appellerer til, nemlig de unge.
Hun forsøger ligeledes at skabe en positiv stemning og associere sig med seeren, ved at lægge baggrundsmusik ind, som er med til at skabe en positiv og behagelig stemning, og som ligeledes understøtter det audiovisuelle handlingsforløb.
I sidste halvdel af videoen klippes der over til videoens ”DIY”, hvor tempoet speedes op og hvor der udelukkende er musik og billede. Her er det igen stemningspræget musik og den asynkrone lyd, der er med til at forstærke seerens oplevelse.
Musikken adskiller sig dog fra den tidligere, idet den er mere action-præget hvilket også understøtter, at klippetempoet er hurtigere. Hun har derfor, i samspil med de andre filmiske virkemidler, formået at formidle et kommercielt budskab på en personlig og positiv måde.
Skriv et svar