Indholdsfortegnelse
Sprog som struktur:
Skrive opgave: Hvad betyder sprog for dig?
- Transparente stammer:
- Den germanske lydforskydning:
- Arveord:
- Låneord:
- Fremmedord:
- Engelske låneord:
- Oldengelsk:
- Middelengelsk:
- Moderneengelsk:
- Selvvalgt sprog: Polsk:
- Domænetab:
- Appellativer:
Dialekter:
- Hvad har jeg lært?
Hvad er magtsprog?
- Noter:
Talesprog og skriftsprog:
Analyse af en hjemmeside (kilde kritik):
Læringsstrategier - spørgeskema:
1.1 Før læsning af en tekst til tyskundervisningen
1.2 Under læsningen
1.3 Efter læsningen
Gætte en forståelse af ord: Tysk
- Læringsstile:
- Konkret:
- Abstrakt:
Pronominer:
- Personal pronominer:
- Relative pronominer:
- Possessive pronominer:
- Interrogative pronominer
Relative pronominer:
- Stedord/ pronomen:
Analyse af ordklasserne:
Adjektiver:
Gradbøjninger af adverbium:
Konjunktioner:
Præpositioner:
Hvordan identificerer man et Biord/ adverbium?:
Hvordan identificerer man et Bindeord/ en konjunktion?:
Hvordan identificerer man forholdsord/ Præpositioner?:
Sætningsanalyse:
Hvad er verbal-lideform?
Stilistiske figurer/ retoriske virkemidler:
Klang figurer:
Gentagelsesfigur:
Modsætningsfigurer:
Dramatiske figurer:
Andre figurer (På grænsen mellem figurer og troper)
1. Faglige mål i AP-forløbet
Eleverne skal kunne:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Sprog som struktur:
- Relationer fra konsonanter og vokaler
- Kommunikationsmiddel
- Siger noget om nationens kultur
- Ved at undersøge hvem der siger hvad til hvem og hvordan, undersøger vi sproget både som struktur, som praksis og som begrebsverden.
- Semantik: Morfem - Ord - Syntagme - Led - sætning
Skrive opgave: Hvad betyder sprog for dig?
Sproget for mig er især vigtigt fordi, grundstenen til at kommunikkere med mennesker, dyr og elektroniske genstande.
Sproget er vigtigt for os mennesker fordi, det kan hjælpe os med at komme på rette spor. Sproget er i særlig grad vigtigt for mig, fordi det kan hjælpe mig med at udtrykke noget.
Transparente stammer: De sprog som ligger i den samme stamme, vil ofte havde nogenlunde have den sammen udtagelse som fx den germanske stamme lyder ens i forhold til den latinske stamme.
Den germanske lydforskydning: Den germanske lydforskydning er en serie af lydudviklinger, der var med til at spalte germansk fra de øvrige indoeuropæriske sprog.
Arveord: Ord som bære, du, far, hane, ko, mand, som vi har haft som en del af vores sprog hele vejen via olddansk, fællesnordisk og fællesgermansk tilbage til det indoeuropæiske grundsprog.
Låneord: Låneord er et indarbejdet ord hentet fra et andet sprog. På dansk skelner man ofte mellem låneord og fremmedord. Skelnen er mindre almindelig på et sprog som engelsk.
Fremmedord: Fremmedord er ord vi direkte har taget fra an dre sprog, som f.ek.s computer fra det engelske fordi dengang var det ikke en ting de havde dengang, derfor har vi direkte kopieret.
Engelske låneord: Klima/climate, Privat/private, Nice/Nice, Cool/Cool, Weekend/Weekend, Okay/Okay, SMS/SMS, Kontroller/ Controller
---
Talesproget bruger vi i samtaler med andre mennesker, eller når vi fortæller noget. Talesproget er spontant og opstår i nuet, ofte uden at vi tænker længe over, hvad vi vil sige, eller hvordan vi vil sige det.
Det er som regel knyttet til den situation, vi står i, er præget af de mennesker, vi taler med, og det suppleres i høj grad af vores non-verbale kropssprog.
Skriftsproget er derimod beregnet til at kunne fastholdes og forstås af mange forskellige mennesker, som vi ikke har kontakt med her og nu.
Det kræver en mere præcis og forberedt form for kommunikation, der ikke er afhængig af den direkte kontakt.
Hvor talesproget ofte kan være indforstået, fordi man kan referere til den konkrete situation, man står i, må skriftsproget sørge for at få alle mellemregningerne og detaljerne med, for at vi kan forstå, hvad der kommunikeres".
Skriftsproget vil vi typisk møde i litterære tekster, i faglitteratur og journalistik af forskellig art. Herunder følger en række markante forskelle på talesprog og skriftsprog:
Analyse af en hjemmeside (kilde kritik):
1. Sidens adresse = Jydsk atomkraft
2. Hvem er afsenderen (hvem har lavet hjemmesiden)? = Jens Willy Johannsen
• Niels O.
• Jon U. J.
• Afsenderne virker i ikke troværdige - fordi der ikke står ikke noget om hvem det er, hvad de har udannet sig for osv.
3. Hvem er målgruppen (hvem er hjemmesiden designet til)? = Folk der interesserer sig for atomkraft
4. Hvilken betydning har afsenderen for hjemmesidens indhold (er der en skjult dagsorden/motivation for at lave denne side)?
= Det er en lukket hjemmeside, som afhenter kilder hjemmeside. Kun ejerne kan skrive på hjemmesiden. Men dog virker kilden ikke troværdig
Skriv et svar