Indholdsfortegnelse
Bedømmelseskriterier 4
Mundtlig eksamen 4
1. Foretag en analyse, fortolkning og perspektivering 4
2. Foretag en analyse og vurdering 4
3. Foretage en analyse, sammenligning og vurdering 4
4. Foretag en analyse, fortolkning sammenligning og perspektivering 4
Skriftlig eksamen 5
Her forbereder I jer 100% ved at læse Guide til skriftlig dansk på hhx/eux. Systime 2021 5
Oversigt over opgavetyper 5
Oversigt over fortolkningshypoteser 5
Litterære perioder 6
Quizlett over litterære ismer 6
Baggrundsbøger 6
Analysemodel til dokumentarfilm 6
Parafrase 7
Form og stil 7
Form: 7
Tema og budskab 7
Argumentationsanalyse – Roman Jakobsen + sprog + appelformer. 8
Argumentationsbegreber 8
Huskeregler for argumentationsanalyse 9
Ordvalgsargumenter 9
Gode belæg 10
Roman Jakobsons sprogfunktioner 10
Den emotive funktion - AFSENDER 10
Den konative funktion - MODTAGER 10
Den referentielle funktion - KONTEKST 10
Den fatiske funktion - KONTAKT 11
Den metasproglige funktion - KODEN 11
Den poetiske funktion - MEDDELELSEN 11
Roman Jakobsons sproglige funktioner 12
Den fatiske (sociale) funktion: 12
Den referentielle (informative) funktion: 12
Den metasproglige funktion 12
Den poetiske funktion: 13
Den konative (modtagerrettede) funktion: 13
Den emotive (afsenderrettede) funktion: 13
Retorik – appelformer 14
Retorik - af Frank S. Byrnel (ca. 2010) 14
Retorik 14
1. Logosappellen 14
2. Etosappellen 15
3. Patosappellen 15
Ud over appelformerne er der også følgende andre virkemidler til at fange tilhørerne: 15
• Allusion: 15
• Anafor: 15
• Antitese 15
• Apostrofe 15
• Arkaiserende sprog 15
• Besjæling 15
• Rim: 15
• Epanastrofe: 15
• Epifor: 15
• Exclamatio: 15
• Gentagelse: 15
• Hyperbel: 15
• Ironi: 15
• Litote: 15
• Metafor: 15
• Oxymoron: 15
• Personifikation: 15
• Retorisk spørgsmål 16
• Sammenligning: 16
• Symbol: 16
• Tautologi: 16
• Triade: 16
Dokumentarfilmsanalyse: Husk her at bruge din teori/dine noter fra undervisningen. Herunder dokumentarfilmsgenre. Autenticitetsmarkører. Fakta- og fiktionskoder m.m. Brug også Håndbog til dansk 16
Tema 16
Form og stil 16
Form 16
Stil: 16
Tema og budskab 17
Desuden kan man i analysen inddrage: 17
Fokuspunkter novelleanalyse: Udgangspunktet er analysemodel og vejledning i Håndbog til dansk 17
Kortfilm med Raskins 7 parametre: Husk her at bruge din teori/dine noter fra undervisningen 18
Hvad er en kortfilm? 18
Kortfilmsanalyse – eksamensmodel til at understøtte Håndbog til dansk 19
To forskellige måder at lave en kortfilmsanalyse på 19
En analyse af kortfilmens indhold (værkanalyse). 19
En analyse af de filmiske virkemidler (shot-to-shot analyse) 19
Præsentation 19
Referat 19
Tid og sted 20
Karaktererne 20
Konflikt 20
Kortfilmens stil og virkemidler 20
Dramaturgi 20
Tema 21
Præmis og budskab 21
Perspektivering 21
Analyse af reklamefilm: Husk her at bruge de noter fra 2g, som du har på reklamer. Herunder genrer, storytelling m.m. Husk også at bruge Håndbog til dansk 21
1. Produktet: 21
2. Beskrivelse: 22
3. Opbygning: 22
4. Kamerateknik: 22
5. Lyd: 22
6. Lys: 22
7. Synsvinkel: 22
8. Målgruppe: 22
9. Medie: 23
10. Tolkning: 23
11. Virkelighed: 23
12. Budskab: 23
13. Vurdering: 23
Karaktereksempler 24

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Mundtlig eksamen
Til mundtlig eksamen får I udleveret en (eller flere) ukendt(e) tekst(er). Jeres opgaveinstruks vil altid kun lyde som en af disse instrukser:

1. Foretag en analyse, fortolkning og perspektivering (typisk litterær analyse. Her kan perspektivering være litteraturhistorisk eller genremæssigt som f.eks. minimalisme eller realisme)

2. Foretag en analyse og vurdering (typisk kommunikation, sproglig, argumentation eller kortfilms- dokumentaranalyse. Vurdering vil være i forhold til, hvorledes teksten rammer sin målgruppe – gennemslagskraften)

3. Foretage en analyse, sammenligning og vurdering (typisk reklameanalyse)

4. Foretag en analyse, fortolkning sammenligning og perspektivering (typisk litterær analyse) I skal så selv udvælge de relevante danskfaglige analyseredskaber og de relevante perspektiverings-/ vurderingstilgange

---

Et argument består af en påstand (et synspunkt, en holdning) og et belæg (en begrundelse, præmis, støtte, bevis), der støtter påstanden. Fx:

• Påstand: Motion er godt for unges selvtillid
• Belæg: Det viser en lang række videnskabelige forsøg.
• Kernen i al argumentation er modtagerne, fordi det er dem, der skal overbevises gennem argumentationen.

De modtagere, som afsenderen ønsker at påvirke, kaldes de intenderede (eller ideelle) modtagere.

De såkaldte faktiske modtagere er måske nogen andre end de intenderede: Hvis vi fx læser Holbergs Erasmus i dansktimen

er vi de faktiske modtagere, men vi er jo ikke det publikum (de intenderede modtagere), som Holberg havde i tankerne, da han skrev stykket.

Modtagerne kan påvirkes ved, at afsenderen appellerer til modtageren på 3 måder. De tre måder, såkaldte appelformer, er:

1. Logos (afsenderen appellerer til modtagerens fornuft): saglige og redelige argumenter, fremtrædende i fx i debatoplæg, avisledere, nyhedsudsendelser, faglige opgaver.

2. Patos (afsenderen appellerer til modtagerens følelser): fx ved at vække vrede, begejstring, prikke til forfængelighed, selvfølelse mm. Oftest i reklamer og politik.

3. Etos (afsenderen appellerer til den velvilje han/hun nyder hos modtageren (= afsenderens karakter og troværdighed, en virksomheds eller forenings image): fx skuespillere og sportsidoler i reklamer, fagfolk og eksperter i nyhedsudsendelser.

Huskeregler for argumentationsanalyse
• Er der noget på spil mellem afsender og modtager?
• Kan man være uenig?
• Er det overhovedet et argument?
• Hvad vil afsenderen vinde tilslutning til? Hvad er påstanden?
• Hvilke belæg fremføres?
• Er nogle af belæggene nye påstande?
• Er der belæg for disse nye påstande?
• Kan man selv finde på andre belæg som svækker eller modsiger påstanden?
• Har afsenderen autoritet?
• Hvor kommer autoriteten fra?
• Er den relevant inden for dette område?
• Hvad kan afsenderens motiv være?
• Undersøg de centrale ords konnotationer (medbetydninger), er de rimelige i sammenhængen?
• Er der nogen definitioner, og er de rimelige i sammenhængen?
• Er der nogen generaliseringer, og er de relevante?
• Er der nogen sammenligninger, og er de relevante?
• Bliver modtageren tvunget ind i en fastlås modtagerrolle?
• Er der tale om manipulation?
• Holder argumentet?

Ordvalgsargumenter
Meget argumentation er en strid om, hvilke ord man beskriver noget med.

Man udnytter, at et ord har både en denotation (grundbetydning som kan findes i ordbogen) og nogle konnotationer…

Hvis man fx er modstander af at der skal bruges penge på ”kriminalpræventivt arbejde”, kan man i en debat kalde det for ”blødsødne socialpædagogiske projekter”

De to ord har meget forskellige konnotationer. Førstnævnte er neutralt eller måske positivt, sidstnævnte har negative konnotationer.

Lykkes det i en debat om kriminalitetsbekæmpelse at få indført udtrykket blødsødne socialpædagogiske projekter som synonym for kriminalpræventivt arbejde

har man vundet en del af argumentationen og alene ved ordvalget fået stillet denne indsats i et dårligt lys – uanset om det er logisk og faktuelt underbygget.

Jf. også fx:
• skattelettelser - asocial omfordeling
• sagkyndig ekspert - smagsdommer
• kunderådgiver - sælger
• frihedskæmper - terrorist
• Med ordvalgsargumenter kan man argumentere helt uden påstande og belæg. Mange ordvalgsargumenter ligger på grænsen til manipulation med modstanderen.