Fuglemenneskerne | Dansk | Analyse | 12 i karakter

Indledning
Det første der kommer ud af en jordemoders eller en læges mund når man er blevet født er ”det blev en dreng/pige”. Dermed får mennesker allerede et mærkat fra det første sekund, de møder virkeligheden.

Men kan man bare tilskrive mennesker en identitet på den måde? I dag ser vi mange tendenser til, at folk ikke føler, at der måske er overensstemmelse mellem deres sande jeg og fx deres navn.

Heldigvis er det mere tilladeligt i dag end nogensinde før at jagte sit sande jeg – i hvert fald i Danmark.

Temaet ”identitetsforandring” bliver brugt af Kasper Colling Nielsen i fuglemenneskerne fra 2010. Denne novelle bearbejder emnet på en lidt anden måde en normalt. Novellen omhandler et dyreskifte, frem for et mere normalt kønsskifte.

Indholdsfortegnelse
Indledning:
Resume:
Personer:
Fortæller:
Miljø:
Fortolkning:
Afslutning:

Uddrag
Hovedpersonen, Jan Peter Lassen, bliver i teksten beskrevet som en lille nysgerrig dreng, der gennem hele livet har ønsket sig at blive til en fugl.

På trods af farens modstand (S 47 L. 14-22), mister Jan altså aldrig troen på at det godt kan lykkedes- Han forbliver i god tro, og målrettet.

Da Jan bliver voksen, uddanner han sig til læge (S 48 L. 3-13). Hans viden omkring knogler og kroppen giv Jan en ide til at opfinde en ny operation der gør det muligt at flyve.

Jan er meget målrettet og passioneret i det at skabe en ny race. Med hans mange interviews og optrædener (S 47 L.1-10)

skaber han en kæmpe omtale og interesse blandt diverse borge re, hvilket for mig igen indikerer at han er meget målrettet samt passioneret i sit projekt om at gøre mennesker til fuglemennesker.

Udover den store interesse for Jans ideer, så går det strålende for hans virksomhed hvor pengene ruller ind i lange baner. (S 49 L. 13-16)

Jan får skabt sig selv et godt miljø og forstås om omgås blandt penge, hvilket gør at han virksomhed bliver ved med at vokse. Han fortsætter sit værk i Indien.

Jan vælger at fortsætte i Indien grundet de mange muligheder og potentielle fuglemenneske kandidater, hvilket igen igen afspejler hans store passion og arbejdsmoral ift. at få projektet til at blive fuldendt.

Samtidig med det hele danner Jan i den sydlige del af landet en kæmpe bevægelse bestående kun af fuglemennesker. Jan får på magisk vis udryddet det indiske hierarki

og det indiske folk begynder at se Jan som en hinduistisk gud. Det at den indiske befolkning ser jan som en gud gør at jan får en større mulighed for at der kommer flere og flere fuglemennesker.

---

Fortælleren i fuglemenneskerne kategoriseres for mig som 3. persons fortæller (S 47 L. 1). Det kan man se, fordi fortælleren benævner alle personerne med navne.

Fortælleren har en ydre synsvinkel, som overhovedet ikke fokuserer på det indre ift. tanker og følelser. Det er af den grund ikke en alvidende fortæller, men nok mere en personal-fortæller.

Fortælleren er også meget objektiv, forstået på den måde at den fokuserer meget på de faktuelle ting. Fortælleren har en rolle som oftest kaldes ”fluen på væggen”.

I teksten hører man også om en et udklip fra en dagbog. Her kan fortælleren kategoriseres som 1. persons fortæller (S 47 L. 14-22), fordi han nævner sig selv som ’jeg’.

Det fortæller os at vi har med en subjektiv fortæller frem for en objektiv fortæller, fordi det er jans egne og personlige minder.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu