Indledning
1800-tallet var en meget dramatisk periode for Danmark og danskerne. Århundredet var præget af ødelæggende krige, og enorme økonomiske tab. D
en dramatiske periode startede allerede i 1801 med slaget på reden, hvor den britiske flåde bombarderede det meste af den danske flåde.
I 1807 vendte briterne tilbage og bombarderede hele København, da briterne havde gjort krav på den danske flåde uden at få den.
Det københavnske bombardement resulterede i, at briterne tog den danske flåde med sig, hvilket var en af grundene til, at Danmark den 5. januar, 1813, blev erklæret statsbankerot, som følge af krigenes store økonomiske tab.
Som følge af de dramatiske hændelser udsprang Romantikken. Forfatterne fik til opgave at bringe Danmark og danskerne ud af denne mørke tid ved hjælp af litteraturen.
Romantikken skulle minde danskerne om, hvem de var engang, og hvor godt et land Danmark var. De brugte alt fra naturen og gud til fortiden
som redskaber til at minde danskerne om, hvor godt et land Danmark var, hvilket er noget som går igen i langt det meste litteratur og hos langt de fleste forfattere.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ny platonismen og universalromantikken delte tanken om, at der var to verdener, dog adskiller de sig fra hinanden, i og med man i universalromantikken mente, at fænomenernes og ideernes verden kunne forenes.
I universalromantikken hænger alt organisk sammen, hvilket vil sige monistisk tilværelsesopfattelse. Man kan ved hjælp af drømme og fantasi få et indblik i verdenssammenhænget.
I universalromantikken gennemstrømmer ånden naturen. Man mente også, at gud var i naturen og gennemstrømmer alt, hvilket man kalder for religiøs panteisme.
Under universalromantikken blev guldalderen bragt til live igen. Danmark havde lidt store tab i starten af 1800-tallet, og derfor var danskernes syn på Danmark kritisk.
Man forsøgte derfor gennem litteraturen at huske danskerne på storhedstiderne for Danmark og huske dem på guldalderen.
Den religiøse panteisme og guldaldertanken var noget man kunne se i langt største delene af litteraturen fra Romantikken, og i Adam Oehlenschlägers litteratur.
”Ved Söen” er et digt skrevet af Schack Von Staffeldt, og udgivet i samlingen ”Digte”. Digtet er fra 1804, hvilket vil sige, at det er fra den litterære periode Romantikken.
Digtet er som sagt skrevet af Schack Von Staffeldt, som var kendt for at skrive ny platoniske digte, hvilket også kommer til syne i digtet.
Et kendetegn ved Schack Von Staffeldts digte og litteratur er, at det lyriske jeg ofte sidder ved noget vand, om det er et hav eller en sø, som er tilfældet i dette digt, er underordnet.
Skriv et svar