Problemformulering
Virker Jonas Eikas tale troværdig og har han troværdighed nok, til at nå ud med sit budskab til sine modtagere?
Inden analysen af disse dele af hans tale, vil jeg kort beskrive forfatteren og herefter Nordisk Råds litteraturpris. Dette som forforståelse for den efterfølgende analyse. Efter analysen følger en kort perspektivering og konklusion.
Indledning
Indenfor de seneste år, er flygtningeproblematikken blevet et varmt emne og for mange en presserende problematik rundt omkring i verden.
Også Danmark og de øvrige nordiske lande har været nødsaget til at forholde sig til denne problematik.
Forfatter Jonas Eika stiller, i sin takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris-overrækkelse, spørgsmål ved magtelitens rolle i den henseende. Han erklærer at den danske stat er racistisk.
Indholdsfortegnelse
Indledning og problemformulering: 1
Jonas Eika (redegørelse) 2
Nordisk råds litteraturpris (redegørelse) 2
Jonas Eikas takketale blev et politisk manifest. Men nåede budskabet ud til dem der lyttede? (analyse) 3
Er Jonas Eika alligevel nået ud med sit budskab? (perspektivering) 6
Enten-eller, eller? (konklusion) 7
Litteraturliste 8
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jonas Eikas tale ved Nordisk Råds litteraturpris-overrækkelse,6 står i stor kontrast til juryens motivation for at kåre ham til årets litteraturprisvinder.7
Den objektive udlægning af den politiske samtid i hans novellesamling Efter solen8 brydes i hans tale med kraftfulde og subjektive ytringer.
Hans tale bliver i høj grad en platform for hans egen synspunkter om verdens tilstand. Jonas Eika fremstår som en troværdig taler (etos), i det han netop har udgivet en novellesamling som også udtrykker ubehag ved verden som den er og fremtiden som den kommer. 9
Endvidere giver den anerkendte Nordisk Råds litteraturpris ham et godt afsæt for at være en troværdig taler. Han er med denne pris allerede blåstemplet og har en bred opbakning i ryggen, når han stiller sig op på talerstolen.
Talen holdes i en sal med et kæmpe publikum, heriblandt Danmarks nuværende statsminister Mette Frederiksen og andre nordiske ledere. Jonas Eikas tale - som skulle udgøre en takketale, bliver pludselig til en politisk tale.
Han bryder traditionen og takketalens genrekonvention og bruger i stedet sin talerstol til at kritiserer det eksisterende politiske system. Dette kup, må være med til at skærpe salens lyttere.
Han indleder dog talen med at sige tak. Tak til sine nærmeste. Men øjeblikket efter går han politisk og roser, med en direkte kritik af aftenens indbudte, sine nære for ”ikke at tjene den herskende orden”.10 Scenen er sat og salens opmærksomhed fanget, inden opstarten på hans 5 min lange svada.
Jonas Eikas hovedpointe og anke er, at den danske statsminister og nordiske politikere har håndteret flygtningekrisen uden hjerte og med en retorik og politik, der har splittet familier og gør mennesker fattige.11
Han angriber direkte Mette Frederiksen, når han siger at ”i Danmark har vi statsracisme”.12 Selve setuppet, hvor den ”lille mand” står på talerstolen foran nordens magtelite, vender op og ned på politikernes position.
Pludselig har den lille mand, for en kort stund ordet og dermed magten. Vel og mærke med den etos en anerkendt pris giver ham i ryggen.
Dette øjeblik benytter Jonas Eika til at lade politikerne stå på mål for deres egne politiske overbevisninger. Hans budskab og hensigt med talen er at forsøge at overbevise politikerne om, at måden udlændingekrisen tackles på, er en total fiasko og decideret racistisk.
Han taler med stor patos og bruger kraftfulde ord om det eksisterende samfund som, ”dødsmaskine”13 og ”lejrsystem”14 så det fremstår dystopisk og dystert.
Spørgsmålet er, om den troværdighed som Jonas Eika kommer på scenen med, falder undervejs i fremførelsen. Diskvalificerer han sig selv, undervejs i talen, som en troværdig taler, fordi han retter skytset så hårdt mod den del af hans modtagere, som fylder pladserne i salen?
Jonas Eikas direkte angreb på statsministeren og de nordiske politikere, ovenikøbet for åben skærm og af en mand der med sig har en god portion etos fra prisudnævnelsen, kvitteres af Mette Frederiksen ved ikke at klappe.
Hendes “tavshed” må ses som en afstemt respons på, hvad hun mener om det sagte. Mette Frederiksen udtaler efterfølgende på et pressemøde “Jeg er helt uenig i karakteristikken, både af Danmark og de øvrige nordiske lande.
Jeg kommer ikke til at gå ind i en polemik med en prismodtager” 15. Jonas Eika ønsker forandring. Spørgsmålet er om hans frontale angreb på magteliten fordrer denne forandring.
Om hans ønske om forandring, bedre kunne have fået ben at gå på, og dermed nå ud med sit budskab, hvis hans tone havde opfordret til dialog.
Mette Frederiksens svarer i hvert fald med ikke at ville have dialog (“polemik”). Når Jonas Eika bruger patos så som ”I Danmark har vi statsracisme”16 eller ”I Danmark er racismen både kulturel og juridisk”17 er belægget 18 ”socialdemokratiet selv har forskelsbehandlet borgere efter herkomst og klasse” 19.
Hjemlen bliver derfor: Forskelsbehandling af borgere efter herkomst og klasse skaber statsracisme. Spørgsmålet er om Jonas Eikas påstand, som skal underbygge hans troværdighed, holder vand.
Hvis Jonas Eika har ret i, at regeringerne laver forskelsbehandling af borgere på baggrund af deres etnisitet, fx, som han nævner i Ghettoplanerne, har han nok belæg for sin påstand, omend ordet “Statsracisme” er voluminøst og omsiggribende.
Ifølge Racismeparagraffen 20 er det ulovligt at forskelsbehandle pga. race, hudfarve, mv og dermed kan tiltag som er tiltænkt særlige befolkningsgrupper vel klassificeret som racisme udøvet af staten.
Det er dog ikke denne opgaves ærinde og undersøge om Ghettoplanen mv., rent faktisk baserer sig på forskelsbehandling.
Skriv et svar