Indledning
I denne opgave vil jeg kort præsentere instruktøren, Aage Rais-Nordentoft, der har stået bag skabelsen af den unikke kortfilm, jeg vil analysere - "Sprækker".
Aage Rais-Nordentoft (født 1969) er en dansk selvlært filminstruktør, forfatter og kommunalpolitiker i Aarhus Kommune, hvor han repræsenterer Socialdemokratiet.
Han gjorde sin debut som instruktør tilbage i 1991 med kortfilmen "Pjerrot som hustrumorder" og har sidenhen skabt den populære ungdomsfilm "To ryk og en aflevering".
Kortfilmen, jeg vil analysere, bærer titlen "Sprækker" og strækker sig over en samlet varighed af 12 minutter - en ganske almindelig længde for kortfilm, der som regel varer mellem 5 og 15 minutter.
Filmen er en blanding af fiktion og realisme og blev udgivet i Danmark i 2005 med en anbefalet aldersgrænse på 6 år.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kriser er et centralt tema i denne kortfilm. Forældrenes skænderier udgør en krise, der påvirker ikke kun dem selv, men også deres datter.
De andre børn i bussen udstråler også tristhed, hvilket tyder på, at de også har deres egne problemer, eller de er også berørte af andres kriser.
Budskabet i filmen er, hvor sårbare og let påvirkelige vi kan være. Selvom man er ung og forældrene måske ikke tror, at deres uenigheder påvirker deres børn, viser filmen, hvor let det er at blive påvirket af andre mennesker.
Bussen repræsenterer også et pusterum - et midlertidigt tilflugtssted, hvor børnene samles uden egentlig formål, blot for at køre rundt og "vende tilbage" til hverdagen igen.
Desuden afspejler filmen vores samfund, hvor skilsmisser bliver mere almindelige. Det er også tydeligt, at det er "fremtidens familie", da der kun er malerier på væggene, ikke billeder af familiemedlemmer.
Overskriften "Sprækker" passer både til temaet og budskabet. Der er fysiske sprækker i loftet, men også psykologiske sprækker i hovedpersonen og de andre børn. Det symboliserer, hvordan noget er brudt indeni dem.
Desuden er der også en sprække i forholdet mellem forældrene, som gradvist heler, da sprækkerne på huset forsvinder.
Men pigen er endnu ikke helet, som vi ser ved morgenmaden, hvor hun stadig er ked af det. Filmen er fortalt med en lineær dramaturgi, da historien udvikler sig kronologisk.
I begyndelsen er det aften, og den mørke farvepalet skaber en alvorlig stemning. Senere bliver det morgen, solen skinner, og det er lyst udenfor, hvilket indikerer en ny dag og en mindre alvorlig atmosfære.
Perspektivet skifter også gennem filmen. I starten ser vi sprækken fra et frøperspektiv, men det ændrer sig, når vi ser hovedpersonen fra fugleperspektiv. Resten af filmen er fortalt i normalperspektiv.
Skriv et svar