Indledning
Et barn vokser op, flytter hjemmefra og starter sit eget liv. Men hos nogle går det ikke lige så let. Løsrivelsen fra de vante rammer kan være svær, men løsriver barnet sig ikke, kan det hæmme dets evner til at fungere som en selvstændig person.
I novellen Babyshampoo fra 1992 skriver forfatteren Bo Hr. Hansen om 40-årige Verner, som har svært ved at løsrive sig fra sin mor, som gør alt for ham. Men i sidste ende har hun ført ham bag lyset hele hans liv, og Verner indser endelig, at han bliver nødt til at handle.
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Særligt i af starten af novellen er der en tydelig kontrast mellem Verners alder og personlighed. Det lykkes aldrig Verner at vokse op som et almindeligt menneske.
Verner har et meget simpelt syn på livet og deler flere karaktertræk med en otteårig. Verner er naiv, let at manipulere og følsom. “Jeg begyndte at græde.
Mor blev ikke vred på mig, heldigvis, selvom jeg fik besked på aldrig mere at tage ind til byen om aftenen ” (ll. 34-37).
Her viser Verner sin følsomme side, som er præget af frygten for at skuffe sin mor og møde hendes vrede. Man må også gå ud fra at Verner har en form for autisme eller anden udviklingshæmning, for han mangler forståelse for den store verden.
Verners verden er indskrænket til en struktureret hverdag, som moderen har skabt for ham og siden bidraget flittigt til at vedligeholde. Han ved at moderens ord er lov, og stiller ikke spørgsmålstegn ved det. “Det var den bedste togtur i mit liv. Vi sad og grinede, Maja og jeg.
Hun pegede på en masse ting, som hun gerne vil have i ministørrelse til sin dukke.” (ll. 119-122) Togturen er så fantastisk for Verner, fordi han har en person han kan relatere til. Maja og Verner er på bølgelængde, og de har fælles interesser.
Skriv et svar