Indholdsfortegnelse
Forskellige form for ret/sag
Sådan bliver en sag behandlet
Principper:
Juridisk metode kap. 3
Erstatningsret
Ord
Kontraktforhold
Bonus paler familie
Ligefrem bevisbyrde
- Ansvarsgrundlag
Tingsskade

Kapitel 9 - Aftaleret
- Tilbudsgiver er bundet
- Acceptanten er bundet
- Den legale acceptfrist
Kapitel 10 - fuldmagtsformer
• Stillingsfuldmagt
• Forevisningsfuldmagt
• Specialfuldmagt
• Offentlig bekendtgjort fuldmagt
Ophør af fuldmagt med særlige kendetegn
Tilbagekaldelse
Ophør

Kap. 11 & 12
Ugyldighedssituationer
Ophør af fuldmagt med særlige kendetegn

Kapitel 13 - forbruger aftaleloven
Markedsføringsloven:

Kapitel 20 - handelskøb (købeloven kap: 14, 20, )
- Forsendelseskøb med aftalte klausuler
- Sælgers misligholdelse
Forbrugerkøb (kap. 14)
Guide til problemløsning i køb

Pant
1. Hvad forstås ved løsøre?
2. Gør rede for et motiv til at foretage et kreditkøb. Dvs. at lånefinansiere fremfor at betale kontant.
3. Hvad forstås ved underpant?
4. En forbruger køber en bil og finansierer lånet via et lånetilbud fra sælger. Kan sælger tage pant i bilen som sikkerhed?
5. Hvad forstås ved håndpant?
6. Hvad forstås ved begrebet sikringsakt?
7. Hvad betyder tinglysning?
8. Hvorfor anvender man tinglysning i forbindelse med underpant?
9. Hvad er et pantebrev?
10. Hvad er en prioritetsrækkefølge i tingbogen?
11. Er en utinglyst panteret gyldig?
12. I hvilket tinglysningsregister skal underpant i et flygel tinglyses?
13. En panthaver begærer tvangsauktion over en lystyacht for et tilgodehavende på kr. 200.00. Tvangsauktionen indbringer kr. 250.000. Hvad sker der med forskelsbeløbet?
14. Kan to långivere have pant i samme aktiv?
15. Hvornår overgår ejendomsretten af et aktiv fra sælger til køber?
16. Køber har anskaffet et aktiv ved at optage et lån hos sælger, et såkaldt kreditkøb. Hvem har ejendomsretten til aktivet, mens lånet består?
17. Hvilken regel fremgår af købelovens § 28, stk. 2?
18. Hvorfor stilles der særlige krav til et ejendomsforbeholds gyldighed?
19. Forklar hvad en simpel kaution er.
20. Forklar hvad en selvskyldnerkaution er.
21. Hvad er et udlæg?
22. Hvad forstås ved det beskedne hjem?
23. Hvad er et eksekutionsfundament?
24. En kreditsælger kan ikke tage underpant i den solgte genstand. Hvorledes kan kreditsælger da sikre sig?

Håndpant
Underpant

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det danske retssystem i grove træk
Forskellige form for ret/sag

Strafferetssag  den ene part er anklager (ene part er staten) = morten messerschmidt og eu.
Her får man endten en bøde, fængsel, samfundstjeneste eller hæfte

Civilret  civile mod hinanden og politi er ikke med - rapport kan lægge, men er ikke en part.

Offentlig ret
Her får man erstatning eller også bliver man frikendt

Der kan godt være parallelsager - hvis en slår en, skal de afsone og betale erstatning til den civile
Sådan bliver en sag behandlet
Retten bliver valgt ud fra anklagets retsområde

1. Byret - (24 landet rundt) - 1 dommer
- Domstol (civilret)
- Domstol (kriminal)
- Skifteret
- Fogedret
2. Landsret (Viborg og østre) - 3 dommere
3. Højeste ret (Christiansborg) - 5 dommere

Andre specialdomstole
Sø og handelsretten
Fogedret er en del af byretten, de kan tage ejendele som har en salgsværdi (inkassosager) - Den har den funktion at være gældsinddrivelse.

---

Erstatningsret
Vi har meget af viden fra retspraksis.

Her introduceres kort de betingelser, man skal vurdere, før man kan afgøre, om der skal betales erstatning. Det afgørende spørgsmål er, om der er en erstatningspligt. Hvert punkt beskrives grundigere senere:

1. Der skal foreligge et ansvarsgrundlag, dvs. enten culpa (hovedregel - retspraksis) eller objektivt ansvar (lovbestemt).

2. Den skete skade skal have medført et økonomisk tab. Tabet skal kunne opgøres i penge.

3. Skadevolderens handling skal være årsag til skaden - der skal være kausalitet - årsagssammenhæng.

4. Der kræves adækvans - påregnelighed. Skadevolderen skal med rimelighed have mulighed for at forudse, at en skade af netop denne type eller omfang ville kunne opstå i situationen.

Hvis skadevolder efter disse betingelser er erstatningspligtig, er det nødvendigt at undersøge, om der er forhold, der gør, at erstatningen skal lempes eller evt. helt bortfalde.

5. Hvis skadelidte har udvist egen skyld, dvs. selv har haft indflydelse på eller medvirket til skadesforløbet, kan det medføre bortfald eller lempelse af erstatningsansvar:

• Manglende agtpågivenhed (medskyld)
• Accept af risiko
• Samtykke

6. I visse situationer kan skadevolder undskylde sin handling med objektive ansvarsfrihedsgrunde, altså forhold der bevirker, at han med god grund forvoldte skaden:

• Nødværge
• Nødret
• Lovlig retshåndhævelse

7. Lovbestemmelser om lempelse - nedsættelse eller bortfald - Erstatningsansvarslovens §§ 19 og 24.

Den mest anvendte erstatningsregel i Danmark kaldes culpareglen. Ordet "culpa" er latin og betyder "skyld", men man kan ikke anvende denne oversættelse direkte på culpa-reglen, idet culpa er et begreb.

Det objektive ansvar er lovbestemt. I det følgende gives nogle eksempler på områder, hvor der er objektivt ansvar. Her er der ikke tale om culpa, man skal blot betale, ikke vurdere grov eller simpel:

• Arbejdsgiveransvar
• Produktansvar
- Mellemhandler giver defekt produkt
• Andre objektive ansvar