Indledning
Verden over er de sociale medier de sidste ti år blevet en stor del af unges hverdag, og i takt med denne udvikling er begrebet ”influencers” opstået. Influencers er personer på internettet, som med en glad, humoristisk og inspirerende personlighed fortæller og deler indblik fra deres dagligdag.

Der skabes en form for forhold mellem influencer og seer, hvor man begynder at stole og tro på alt, som influenceren siger og deler.

Eftersom de største influencers i Danmark har flere hundredetusinde følgere, og troværdigheden til influencers er så høj, så åbner det op for en ny form for markedsføring, hvilket virksomheder rundt omkring i Danmark benytter sig godt af.

Dette fænomen kaldes ”influencer-marketing”, hvilket går ud på at en virksomhed benytter sig af en influencers rækkevidde til at komme ud til sin målgruppe.

Gennemslagskraften af virksomhedens budskab for produktet er stærk, da man stoler fuldt ud på influencers og deres mening. Simone Wulffs video ”Dekorerer mit hus!” fra 2017, som er sponsoreret af IT-firmaet HP, er et perfekt eksempel på influencer-marketing.

Rasmus Brohaves video ”Den nye Iphone X!” er også en video, som stort bygger på samme genre som Wulffs video, dog er hans video ikke sponsoreret af Apple, som producerer Iphone X.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den første video, som hedder ”Dekorerer mit hus!”, har en varighed af 4 minutter og 59 sekunder. Afsenderen af reklamefilmen er YouTube stjernen Simone Wulff, der har hele 114 tusind følgere på sin YouTube kanal, som desuden er det medie hun benytter til at dele sine videoer på.

Man må antage, at Wulffs målgruppe primært er piger, eftersom hendes kanal er baseret på videoer angående makeup- og plejeprodukter. Hvis man ser det i lidt bredere forstand, så består hendes målgruppe af den såkaldte ”generation-Z”. Generation Z består af de personer, som er født imellem årstallene 1990 og 2005.

Denne generation er født og opvokset med konstant at være online, og med den konstant eksplosive teknologiske udvikling der har været gennem årene, så er de ikke kun blevet bedre til selv at benytte sig af de sociale medier, men det er også dem der følger allerflest influencers, såsom Simone Wulff.

Selve reklamen Wulff reklamerer for er den nye håndholdte fotoprinter, som hedder ”Sprocket Photo Printer”. Hun lægger ikke skjul på, at videoen er baseret på kommercielt indhold, da der fra fjerde sekund til det tiende sekund ruller en stor, synlig boks ind fra venstre side med ordet ”reklame”.

Wulff formår dog at få det fremstillet som en ikke-kommerciel video, fordi hun i sandhed får Sprocket-printeren til at fremstå som et helt igennem fantastisk produkt.