Problemformulering
Hvordan påvirkede Børskrakket på Wall Street dansk økonomi, og hvordan har venstrefløjen historisk set ønsket at løse økonomiske kriser?
1. Redegør for Børskrakket på Wall Street i 1929 og den deraf følgende økonomiske krise med fokus på Danmark og dansk økonomi i perioden til og med Kanslergadeforliget.
2. Analysér Aksel Larsens ’’Bådtale’’ fra 1931 kildeanalytisk og foretag i forlængelse heraf en relevant sproglig analyse af tekstens argumentation og stil.
3. Diskuter og vurdér med udgangspunkt i opinionsteksten ’’Finanskrisen skal løses fra venstre’’, hvordan venstrefløjens retorik og løsningsforslag i relation til økonomiske kriser har ændret sig fra mellemkrigstiden til i dag.
Indholdsfortegnelse
Motivation 2
Problemformulering 2
Metodeafsnit 2
Afgrænsning Error! Bookmark not defined.
Redegørelse af Børskrakket og dansk økonomi i perioden 3
Analyse af Aksel Larsens ’’Bådtale’’ fra 1931 4
Diskussion og vurdering af venstrefløjens retorik og løsningsforslag 6
Konklusion af DHO 8
Litteraturliste 9
Bilag 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Afslutningen på første verdenskrig i 1918, havde efterladt mange europæiske lande i ruiner og hårdt ramt økonomisk. Situationen i USA var dog anerledes, fremgangen som den amerikanske økonomi havde haft op til første verdenskrig, var fortsat.
USA havde nu etableret sig som den verdensførende økonomimagt. Under krigen havde amerikanske lån finansieret den engelske og franske krigsførelse.
Den amerikanske industri havde desuden benyttet sig af krigen, til at overtage en stor del af eksportmarkedet og i 1920 stod de næsten for halvdelen af verdens industrieksport.
Efter krigen lånte tyskerne af USA til at genopbygge industrien. Europas økonomi var nu blevet afhængig af USA’s.
Omstillingsperioden mellem 1918 til 1923, hvor Europa gik fra krigsøkonomi til nye økonomiske strukturer, gav store problemer og i Tyskland og Italien alvorlige kriser.
Men i 1923 var den amerikanske økonomi såvel som den europæiske økonomi, langsomt ved at få fodfeste igen efter første verdenskrig.
Hvilket førte til et boom i aktiemarkedet i årene 1923 til 1929. Den abnorme vækst og det store masseforbrug som der var i den periode, kaldte man ”De brølende 1920’ere”.
Perioden var kendetegnet af optimisme, store gevinster på aktiemarkedet og produktionsudvidelser især inde for de diverse forbrugsgoder.
Men den lange højkonjunktur periode skabte urealistiske forventninger på aktiemarkedet og aktiekurserne var præget af voldsom spekulation.
Desuden kunne efterspørgslen til sidst ikke følge med den stigende produktion og det skabte en overproduktionskrise.
Den gennemsnitlige amerikaners købekraft kunne simpelthen ikke følge med den voldsomme vækst i aktierne.
Alt dette gjorde at torsdag den 24. oktober 1929 styrtdykkede aktiekurserne og udviklede sig til en økonomisk krise, først i New York og senere spredte krisen sig til Europa og resten af verden. Krisen kalder man Wall Street Krakket.
Da amerikanerne opsagde deres lån til Europa, for at redde sig selv igennem krisen, så bredte depressionen sig til Europa.
De europæiske arbejdsløshedsprocenter var hurtigt på niveau med de amerikanske og produktionen i de europæiske industrier faldt.
Dermed prøvede alle lande at redde sig ud af krisen, ved at beskytte deres eget erhvervsliv. Dette gjorde de ved at indføre importstyring og toldbeskyttelse mod udenlandsk konkurrence, den internationale handel faldt hurtigt.
Det var de danske landbrugserhverv som blev ramt først, de havde svært ved at sælge deres varer til udlandet.
Derefter ramte den økonomiske krise resten af landet i form af virksomhedskrak og arbejdsløshedstallene steg alarmerende.
I 1932 var Danmark nærmest ved at gå bankerot og i januar 1933 var arbejdsløsheden nået sit toppunkt på 43%. Derfor krævede det statsindgreb for at tage hånd på situationen, men der var stor uenighed blandt partierne, om hvordan krisen skulle løses.
Eftersom en lang uges intense forhandlinger på Christiansborg, ikke kom frem til nogen løsning på problemet, inviterede statsminister Thorvald Stauning i al hemmelighed regeringspartierne Socialdemokratiet/Det Radikale Venstre og oppositionspartiet Venstre til et møde hjemme hos ham selv, som et sidste forsøg på at finde en løsning.
Skriv et svar