Problemformulering
Hvordan påvirkede Børskrakket på Wall Street dansk økonomi, og hvordan har venstrefløjen
historisk set ønsket at løse økonomiske kriser?
1. Redegør for Børskrakket på Wall Street i 1929 og den deraf følgende økonomiske krise med fokus på Danmark og dansk økonomi i perioden til og med Kanslergadeforliget.
2. Analysér Aksel Larsens ’’Bådtale’’ fra 1931 kildeanalytisk og foretag i forlængelse heraf en relevant sproglig analyse af tekstens argumentation og stil.
3. Diskuter og vurdér med udgangspunkt i opinionsteksten ’’Finanskrisen skal løses fra venstre’’, hvordan venstrefløjens retorik og løsningsforslag i relation til økonomiske kriser har ændret sig fra mellemkrigstiden til i dag.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
- Motivation 3
- Problemformulering 3
- Metodeafsnit 3
- Afgrænsning 4
Redegørelse 4
Analyse og fortolkning 7
Diskussion og vurdering 10
Konklusion 11
Litteraturliste 12
Bilag 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Børskrakket på wall Street også kendt som den sorte torsdag i 1929 har været den største økonomiske krise verdensøkonomien nogensinde har set.
Årene op til børskrakket var der en positiv og udvikling i USA’s økonomi. Industriproduktionen i USA blev fordoblet, efterspørgslen på produkterne blev fordoblet og Bruttonationalprodukt (BNP) steg også kraftigt.
Amerikanerne havde aldrig haft så mange penge mellem hænderne, og flere og flere aktieselvskaber blev etableret.
Aktier var nemlig den nye vej til rigdom og alle kunne være med, selv dem uden penge, da bankerne stod til rådighed med lån, fordi at, ingen kunne forestille sig et tilbagefald i økonomien.
Den 24. oktober vågnede aktieejerne på verdens største børsmarked i New York op til en dag med røde tal, der ville give dem et tab på mange milliarder dollars. Borgerne gik i panik og alle ville sælge deres aktier.
Alt brød sammen, handelssystemet kollapsede, telefonerne kollapsede, og flere 100 frustrerede personer mødtes op foran den statelige børsbygning på Manhattans sydspids.
Få dage efter, den 29. oktober også kaldet den sorte tirsdag, faldt aktierne yderligere 140 milliarder dollars i værdi og verden ventede den største, sværeste og længstvarende økonomiske depression.
Grundet den faldende import og de faldende priser på vare spredte krisen sig fra USA til Europa, da de amerikanske banker måtte opsige deres lån hos Europa, hvor især Tyskland blev hårdt ramt. i løbet af 1930 udviklede forholdende sig til en global krise.
Danmark blev først ramt af krisen i 1931, da Danmark hidtil havde haft fordel af de faldende priser på importerede råvare.
Men efterfølgende blev Danmarks landbrug ramt af restrektionerne på eksportmarkederne og industrien af øget konkurrence på hjemmemarkedet fra udenlandske varer.
I de industrialiserede lande slog regeringerne ind på en mere målbevidst og aktiv økonomisk politik, der skulle få staterne ud af krisen. Det var politisk set meget forskellige regeringer, der førte krisepolitik.
I USA var det den venstreorienteret præsident Franklin D. Roosevelt, i Danmark var det en socialdemokratisk-radikal regering, som samarbejdede med Venstre og de Konservative.
i 1932 nåede Danmark en arbejdsløshed på 32% , efterfølgende varslede arbejdsgiverforeningen om lockout for 100.000 arbejdere, da fagbevægelsen havde afvist et krav om lønreduktion på 20%, med dette lockout ville antallet af arbejdsløse stige endnu mere og den økonomiske krise ville forværres yderligere.
Lockout-truslen fik den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning til at præsentere et indgreb om forlængelse af overenskomsterne samt forbud mod strejke og lockouts.
Dette forslag krævede støtte fra enten Venstre eller Det Konservative Folkeparti. Husmændenes og landboforeningens formænd havde fundet sammen om n fællesudtalelse til regeringen, der omhandlede krav om statslige indgreb til landbrugets problemer. Venstre var forhandlingsvillige, og kanslergadeforliget blev resultatet.
De forhandlede 18 lange timer frem mod forliget og var tæt på at droppe det hele , Men det lykkedes. Stauning udtalte sig den 30. januar at der var opgivet nogle principper, men at landet var reddet.
Venstre fik en devaluering af kronen på 10% , som skulle sætte gang i den danske eksport af landbrugsvarer, samt løfter om lettelser i langbrugets renteforpligtelser.
Socialdemokraterne kunne glæde sig over at der blev så gang i offentlige arbejdere og at der blev sat lån af til blandt andet boligbyggeri.
Analyse
Analysér Aksel Larsens ’’Bådtale’’ fra 1931 kildeanalytisk og foretag i forlængelse heraf en relevant sproglig analyse af tekstens argumentation og stil.
Jeg vil nu foretage en kildekritisk analyse af Aksel Larsens ’’bådtale’’ og efterfølgende analysere tekstens argumentation og stil via Toulmins argumentationsmodel, efterfulgt af en sproglig stilistisk analyse. ’’bådtale’’ er en tale holdt af Aksel Larsen i forbindelse med en stor arbejdsløshedsdemonstration i København den 9. oktober 1931.
Talens navn er ’’bådtale’’ da talen er holdt på en robåd ved navn 'Rosa' i Frederiksholms Kanal, ved Christiansborg, sådan at politiet ikke kunne forhindre ham i at ytre sine budskaber.
Afsenderen er Aksel Larsen, som var medlem af det kommunistiske parti (DKP) og folketaler under den store arbejdsløshed.
Modtageren af talen ’’bådtalen’’ er den danske befolkning, arbejderklassen og dem der er træt af regeringens handlinger, hvilket han også fremhæver i starten ’’For arbejderklassen er dette valg ikke svært’’4 her fremhæver han det som et selvfølge at arbejderklassen skal stemme på det kommunistiske parti, hvilket passer godt med formålet, da formålet med talen er at få folket til at stemme på det kommunistiske parti (DKP) til valget den 16. november.
Dette understreges tydeligt igennem hele talen, og siges også i sidste sætning ’’Det er derfor ikke svært. Stem kommunistisk den 16. november!’’5
Skriv et svar