Indholdsfortegnelse
Opgave 1
Her har du Eksportandelen af BNP i procent
Opgave 2
Opgave 3
Opgave 4
Opgave 5
Opgave 6
Opgave 7

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vi kan konkludere ud fra min viste graf, at eksporten i Danmark har en stor andel i Danmarks BNP - grundet Eksporten udgør 55,9% af Danmarks BNP 2019.

Det kan skyldes, fordi:
De Danske virksomheder, eksporterer 1.200 mia. kr. om året, og det gælder stort set alle brancher.

Den danske eksport er meget koncentreret til få markeder. Derfor er Danmarks største handelspartnere Tyskland, Sverige, USA, Storbritannien og Norge, som aftager næsten halvdelen af Danmarks samlede eksport.

Dansk Industri (DI) mener derfor, at det er afgørende, at vi i langt højere grad griber de mange markedsmuligheder, der er på de fjerne vækstmarkeder i blandt andet Asien og Afrika.

Men der er også et betydeligt eksportpotentiale i nærmarkederne, særligt i Frankrig, Schweiz, Holland, Italien, Canada og Sydtyskland.

---

Som vi kan se i skemaet, vil der være felter med 2 farver (Rød og Grøn), der viser, hvilken konjunktur, der tales om. I 1960´erne var der højkonjunkturer og høje vækstrater, som ikke fik lønningerne til at stige, men derimod skabte inflation.

Velstanden voksede og førte derfor til et voksende privatforbrug, der krævede en stor import fra udlandet. De offentlige udgifter voksede ligeså skattetrykket i takt med velfærdsstatens ekspansion og boligmarkedet var overophedet.

Den første oliekrise fandt sted i efteråret 1973, fulgte der en økonomisk recession, væksten stagnerede samtidig med inflationen steg. Samtidig var Danmark også ramt af arbejdsløshed, som man ellers var blevet forskånet for i 1960´erne.

Men i Danmark, 1973, blev vi ramt af en international oliekrise. Efter Yom-Kippur-Krigen i Mellemøsten, besluttede de arabiske lande at mindske olieproduktionen, og derfor sætte priserne på 1 tønde til 12 dollars, hvor den før var 3 dollars pr. tønde.

Det resulterede i af flere lande lukkede deres eksport, blandt andet USA og Nederlandene. Danmark blev desværre ramt meget hårdt af krisen, eftersom olie udgjorde 90% af vores energiforbrug i 1973.

I 1979 indtraf den anden oliekrise, hvor det skabte en regulær økonomisk krise i årene 1980-82. Danmarks økonomi havde mange problemer dengang, såsom inflation, arbejdsløshed og betalingsbalanceunderskud og blev derfor voldsomt forværret.

Oliekriserne ramte hårdt i industrilande som fx Danmark, fordi de var meget afhængige af olie, da det skulle dække energiforbruget., men ikke selv havde tilstrækkelig olieproduktion.

Oliekriserne resulterede i omlægninger af de vestlige landes energisektor gennem etableringen af et flerstrenget energiforsyningssystem. Det betød, at lande blev mindre afhængige af olieimport, og derfor kunne fokusere mere på energiforbruget.

Efterdønningerne fra 1970´ernes oliekrise og de sidste årtiers store forbrug, både fra den offentlige men også private sektor, skabte et rekordhøjt underskud på betalingsbalancen i 1980´erne.

Danmark oplevede også et markant fald i produktiviteten, og skabte en økonomisk krise kaldet ”fattigfirserne”

Højkonjunkturen i 1990'erne var lang, og det efterfølgende tilbageslag var relativt kort. Her satte den økonomiske politik, herunder faldende renter, en øget aktiveringsindsats for ledige og forkortelse af dagpengeperioden, gang i den indenlandske efterspørgsel og en markant fremgang i beskæftigelsen over flere år.