Indholdsfortegnelse
Skriftlig Opgave I Dansk – Essay Om Corona
- Tekstgrundlag:

Flagermuseffekten

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1) Skriv et essay, hvor du diskuterer coronas betydning for ungdommen. Inddrag tekstgrundlaget ”Flagermuseffekten” af Pia Tafdrup og DR-interviewet med tre unge ”Derfor tackler unge coronankrisen forskelligt”. Giv dit essay en titel, der er mere fængende end ovenstående overskrift.

Tekstgrundlag:
”Flagermuseffekten” 2020 af Pia Tafdrup (se side 2 i dette dokument)

”Derfor tackler unge coronakrisen forskelligt (2021) - https://www.dr.dk/nyheder/indland/derfor-tackler-unge-coronakrisen-forskelligt

---

Vi har lært, at et vingeslag
fra en sommerfugl på den ene
side af kloden
kan forårsage storm
på den anden,

vi ved nu desuden, at en virus
har forplantet sig
fra en flagermus til et menneske
på et marked i Wuhan,
hoste fra den syge har spredt
en hvirvel af COVID-19virus til resten af verden
uden at skelne
mellem køn, etnicitet eller religion.

En storm af corona, en storm af smitte,
bittesmå partikler som invaderende snyltere
i levende celler,
fremkalder hoste, feber, besvær
med at ånde,
fører til langsom kvælning.

Mistænkte smittede får karantæne, vi andre
tvinges ind i en tidslommes fællesskab,
hvor vi er sammen om
at være indespærret i hver vores bolig,
med mindre vi med høj risiko
udfører uundværlige opgaver.

Jeg åbner et vindue i den kølige forårsluft
for at ånde frit, beslutter
at gå ned på gaden,
sig ikke noget om corona,
skriger et barn til et andet,
da jeg kommer ned på fortovet
og mærker solens nålestik i huden,
sig ikke noget om min far og mor,
skriger barnet desperat,
sig ikke noget om min oldemor!

Tænker på billeder, jeg disse dage har set
af børn i færd med at bygge
isolationshuler
eller lave tegninger af sig selv udstyret
med gigantiske sværd
for at bekæmpe dragelignende
coronamonstre.