Bølgelængde af laserlys | Rapport | 10 i karakter

Indholdsfortegnelse
Formål:
Teoriafsnit:
Bølgens frekvens og periode:
Bølgens fart:
Bølgens fart:
Beregn afbøjningsvinklen:
Apparatur:
Forsøgsopstilling:
Udførelsen:
Måleresultater:
Data- og resultatbehandlinger:
-Forsøg nr.
-Bølgelængde, λ
-Bølgelængde tabelværdi
Diskussion:
Fejlkilder / usikkerheder:
Konklusion:

Uddrag
Formål:
Formålet med forsøget er at finde bølgelængden af laserlys ved hjælp af et optisk gitter

Teoriafsnit:
Lys er et ord, vi mennesker forbinder med vores syn. Lys er nemlig elektromagnetisk stråling, som består af bølger.

Det synlige lys er den del af det elektromagnetiske spektrum, idet det indeholder elektro og magnetiske bølger som svinger på tværs af hinanden.

Lys er tværbølger. Mennesket kan se et spektrum på 400 nm, som er det ultraviolette lys, til 700 nm, som er infrarøde lys. Når det er, atvi ser farver, er det i realiteten tværbølger som svinger sig på tværs af udbredelsesretningen.

Ved bølgernes svingning vil der forekomme bølgedale og bølgetoppe. Bølgedalene sker nedersti udsvinget,

og bølgetoppen ses på toppen af udsvinget. Bølgens amplitude, A, angiver bølgens maksimale udsving fra midterstillingen.

Når tværbølgerne bevæger sig, vil der komme en afstand fra bølgetop til bølgetop, som kaldes for bølgelængden. Bølgelængden bliver målt i lambda, og har det grænske bogstav λ.

Den tid, det vil tage for bølgerne at bevæge sig op og ned, kaldes for perioden T. Bølgerne vil svinge med et antal svingninger pr. sekund, og dette kaldes for bølgens frekvens,

f, og enheden det måles i er Hertz (Hz). Hvis bølgerne svinger hurtigt, har den en høj frekvens, og omvendt hvis den svinger langsomt, har den en lav frekvens. Ved en lille bølgelængde,

vil der ske en stor frekvens med stor energi, hvorimod hvis der er en stor bølgelængde, vil der ske det omvendte - en lille frekvens med lille energi.

På dette billede får vi vist, hvordan lyset bevæger sig tværs af udbredelsesretningen. I dette eksperiment, vil ske en diffraktion

da laserlyset vil passere et gitter. Når laserlyset bryder ind igennem det optiske gitter, vil lyset komme ud i en diffraktion, og skabe lysprikker.

---

Som start til forsøget, fandt vi alle de nødvendige materialer for at vi kunne opstille et godt forsøg.Først startede vi med at måle afstanden fra gitteret til væggen, som var på 130 cm.

Efterfølgende at vi havde fået stillet alt op, og vi mente at vores laserpind lå på de rette grader - 90°, påbegyndte vi forsøget.

Vi havde placeret laseren, så dens lysstråle ville passere midt igennem det optiske gitter og udsendte et monokromatisk lys. Det monokromatiske lys blev derefter opdelt, og strålen kom ud i et spektrum.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu