Indledning
Hvem vinder kampen, bien eller mennesket? I 2016 udgav Maja Lunde en roman, som hun havde skrevet på norsk, men som efterhånden blev oversat til dansk af Mette Holm.
Dens titel som er ”Biernes historie”, har tre uddrag i alt, men i denne opgave er der kun tale om ét uddrag, som er uddraget, Tao.
Titlen passer rigtig fint til romanens handling, da den handler meget om hvad og hvilke betydninger, bier har for verden, men på en indirekte måde.
Det vil sige, at historien kun ville handle om én hovedperson som er Tao. Der vil blive nævnt en masse om hvilken metode, der bliver brugt, og hvordan den kan gøre sig gældende i teksten.
Derudover samles alt ind for at kunne finde budskabet med teksten. Til sidst som afrunding, perspektiveres romanen til en anden tekst.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
” Jeg lagde mig hurtigt ned på jorden, var nødt til at strække min ømme ryg ud. Jeg lukkede øjnene et øjeblik. Forsøgte at fortrænge stemmerne fra de andre kvinder på holdet…” (s. 3 linje 73-75).
Historien foregår i Kina, da der bliver nævnt, at, de bruger yuan som møntenhed. ”Pengene, som skulle i blikdåsen i køkkenskabet, hvor vi gemte hver eneste yuan, vi havde tilovers.” (s. 3 linje 102-103).
Jeg-fortælleren arbejder som håndbestøver, da der var sket et klimakollaps, der gjorde, at bierne forsvandt. ”Bierne var forsvundet allerede i 1980'erne, længe før Kollapset, sprøjtemidler tog livet af dem.
Nogle få år senere, da sprøjtemidlerne ikke længere blev brugt, vendte bierne tilbage, men da var håndbestøvningen allerede i gang.
Resultatet var bedre, selvom det krævede utrolig mange mennesker, mange hænder. Og så, da Kollapset kom, havde mit distrikt en konkurrencefordel.
Det havde betalt sig for os at være dem, der forurenede mest. Vi havde været et foregangsland inden for forurening og blev derfor et foregangsland inden for håndbestøvning. Et paradoks havde reddet os.” (s. 1-2 linje 17-23).
Navnlig et aspekt ved denne fremstilling springer i øjnene, da det er fremtiden historien handler om.
Det får vi allerede at vide i undertitlen hvor der står, ”Distrikt 242, Shirong, Sichuan, 2098”. Generelt er det ikke et så fedt sted at være i synes Tao.
”Vi måtte alle sammen arbejde for at skaffe os mad, blev der sagt, for at dyrke den mad, vi selv skulle spise. ” (s. 3 linje 90-91)
Skriv et svar