• Dansk
  • Uddannelse: HF
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1424

Indholdsfortegnelse
Handling:
Genre:
Komposition:
- Ydre:
- Rim:
Fortællerteknik:
Virkning
Billedsprog:
- Metaforer:
- Besjæling:
- Personkarakteristik:
- Miljø Præget af vold og splittelse i hjemmet:
Tema
Budskab

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1. Del I digtets indledning beskriver det lyriske jeg en tilbagevendende situation i barndomshjemmet, hvor faren på systematisk vis tæver sine fem børn med en kølle:

2. Det lyriske jeg venter på, at det bliver hans tur til at få tæsk. Imens er TV’et tændt på den arabiske kanal Al Jazeera, der viser billeder fra Gazastriben, hvor konflikten mellem Israel og Palæstina raser:

3. Et af stridspunkterne i konflikten mellem Israel og Palæstina er, at Israel ikke vil anerkende eksistensen af en palæstinensisk stat. Palæstinenserne er derfor statsløse.

Det lyriske jeg forbinder palæstinensernes nationale identitetskrise med den identitetskrise, som børnene i digtet føler i Danmark:

4. Henvisningen til et tidligere vers får digtet til at føles afrundet, ligesom gentagelsen understreger, at opremsningen er særligt betydningsfuld.

”ET SLAG ET SKRIG ET TAL” er en slags forkortet opsummering af farens voldelig afstraffelsesmetode. Faren slår, barnet skriger, faren tæller.

Gentagelsen kan også virke som en slags erindringsglimt, der hjemsøger det lyriske jeg. Gentagelsen understreger på den måde, at volden har sat varige spor i det lyriske jegs bevidsthed.

Rim: Virkningen er tydeligst i allitterationen ”EN PØL AF PIS”. Billedet er i sig selv voldsomt og brutalt. ”PIS” er et hårdt og lettere vulgært udtryk, der hører til i en lav sproglig stil.

Allitterationen fremhæver billedet, så læseren bliver endnu mere opmærksom på det. ’P’-lyden er samtidig hård og kantet på en måde, der understreger det lyriske jegs tone:

Man kan næsten ikke sige ”EN PØL AF PIS” uden at lyde, som om man spytter og sprutter af vrede.

Allitterationen i ”SØSTER DER HOPPER SÅ HURTIGT” er på samme måde med til at fremhæve verset, fordi gentagelsen af ’H’-lyden fanger læserens opmærksomhed.

Vi ser, hvor desperat og bange søsteren er i verset, og måske mimer H-lyden derfor det nervøse åndedræt, søsteren må have.