Indholdsfortegnelse
Alkohol - tværfagligt perspektiv
- Fysik:
- Gæring
- Biologi:
- Promille og omsætning
- Antabus
- Tømmermænd
- Træsprit
- Geografi:
- Australien og Spaniens vine
- Undersøgelse om geografi og alkoholforbrug
- Europamestre
- Perspektivering:
- Afhængighed
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Fysik:
Alkohol er en gruppe molekyler inden for det, man kalder organiske forbindelser.
Alle alkoholer indeholder en eller flere OH-grupper (hydroxid), som er bundet til en kæde af carbonatomer. De simpleste alkoholer kan afledes af alkaner som methan, ethan, propan osv.
En trivalent alkohol, en -triol, har tre OH-grupper i molekylet. Propan- triol, glycerol, er ugiftigt. Det er et biprodukt ved sæbefremstilling.
En divalent alkohol, en -diol, har to OH-grupper i molekylet, hvor det simpleste divalente alkohol er ethan-diol, glykol, som er giftigt. Den bruges bl.a. som antifrostvæske i bilkølere.
Gæring
Man tager organiske produkter, der indeholder sukkerstoffer, og får dem til at gære. Det kan være druer (vin) og sukkerrør (rom) mm..
For at lave alkohol, skal gæringen foregå uden ilt. Derfor skal gæringen ske i en lukket beholder. Ved gæring uden ilt bliver der dannet både alkohol og kuldioxid.
Hvis gærcellerne får ilt, danner de vand og kuldioxid i stedet for alkohol og kuldioxid. Kuldioxid bliver til en gas ved stuetemperatur
og den fordamper i gæringsprocessen. Når en gærcelle forbrænder sukker, får den mest energi ud af det, hvis der er ilt til stede. Så omdanner gærcellen sukkeret helt til kuldioxid og vand.
Men i et lukket gæringskar opbruger gærcellerne ilten. Nu får de mindre energi ud af sukkeret, og i stedet for kuldioxid og vand dannes der alkohol og kuldioxid.
Primær-, sekundær- og tertiær alkohol
Alkohol kan deles op i primær-, sekundær- og tertiær alkohol. En primær alkohol, er en alkohol
hvor hydroxylgruppen er bundet til et kulstofatom, der på sin side ikke er bundet til mere end et andet kulstofatom.
Alkohol kan undergå adskillige forskellige kemiske reaktioner, hvor den vigtigste er oxidation. Oxidation i organisk kemi defineres som fjernelse af hydrogen fra eller tilføjelse af oxygen til en forbindelse.
Det første trin i en oxidation af en primær alkohol er fjernelsen af to hydrogenatomer fra alkoholen for at danne en aldehyd. Det andet trin er tilføjelsen af et oxygenatom til aldehyden for at danne en carboxylsyre.
En sekundær alkohol, er en alkohol, hvor hydroxylgruppen er bundet til et kulstofatom, der på sin side er bundet til to andre kulstofatomer.
En sekundær alkohol gennemgår kun første skridt i oxidationen. Den danner keton. (Eksempel på oxidation af en sekundær alkohol til en keton.)
En tertiær alkohol, er en alkohol, hvor hydroxylgruppen er bundet til et kulstofatom, der på sin side er bundet til tre andre kulstofatomer.
Tertiære alkoholer kan ikke oxideres. En af årsagerne til at oxidationsreaktionen er vigtig, er at det er denne proces, som kroppen bruger for at nedbryde ethanol, CH3CH2OH.
Skriv et svar