Indledning
I udviklingen af det senmoderne samfund har skabelsen af identitet fået en mere individuel karakter.

Dette præger særligt identitetsdannelsen blandt unge med forskellig etnisk baggrund, og denne komplekse proces vil blive udforsket nærmere i opgaven.

Jacob Sheikh belyser i sin artikel en fortælling om sin barndomsven Amir, som han tilfældigt stødte på i Istedgade. Amir, en 27-årig mand, havde deltaget i hellig krig i Syrien, idet han tilsluttede sig Islamisk Stat.

Amirs radikalisering undersøges her med fokus på forskellige teorier om identitetsdannelse fra Albert Bandura, Thomas Hylland Eriksen, Anthony Giddens, Pierre Bourdieu og Axel Honneth.

Disse teorier udgør grundlaget for en tværfaglig vurdering af, hvorvidt en forbedret integration kunne potentielt påvirke beslutningen hos unge om at tage til Syrien.

Emnet er yderst væsentligt, idet en betragtelig mængde unge fra Danmark har tilsluttet sig den kontroversielle bevægelse, Islamisk Stat.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Teori
Moralsk frakobling
- Frakobling gennem moralsk retfærdiggørelse:
- Frakobling gennem fordelagtige sammenligninger:
- Frakobling gennem brug af eufemismer:
- Frakobling gennem dehumanisering:
- Thomas Hylland Eriksen
- Anthony Giddens
- Pierre Bourdieu
- Axel Honneth

Analyse
- Fra barndommens gade til kalifatets frontlinje
- Kan bedre integration have betydning for, om de unge vil tage til Syrien?

Konklusion
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Bourdieu introducerer flere former for kapitaler for at belyse ulighed baseret på social baggrund. Her vil jeg belyse den sociale, økonomiske og kulturelle kapital. Den sociale kapital omfatter det individuelle individs sociale netværk og relationer.

Deltagelse i forskellige sociale sammenhænge kan betale sig, da det giver adgang til mere end blot fællesskabet.

Jo bredere netværket og de sociale forbindelser er, desto højere er ens sociale kapital. Dette kan resultere i lettere jobmuligheder og bedre uddannelsesmuligheder gennem kontakter.

Den økonomiske kapital afspejler det enkeltes individuelle økonomiske situation, hvilket afspejles i materielle ejendele og penge. Jo mere en person ejer, desto højere rangerer de i det økonomiske hierarki.

Den kulturelle kapital drejer sig om sprog og uddannelsesniveau. Det indebærer at være velinformeret om kulturelle aspekter. Børns evne til at udtrykke sig, deres normer og værdier, kommer alle fra den kulturelle kapital.

Denne kapital er dybt forbundet med uddannelse og viden. Ikke desto mindre er det vigtigt at erkende, at ingen af disse kapitaler alene danner grundlaget for en individuals position i samfundet.

Der er sammenhæng mellem disse kapitaler, hvilket betyder, at en kapital kan bruges til at erhverve de andre kapitaler.

Axel Honneth
Honneth fremhæver, at anerkendelse spiller en afgørende rolle for alle individer, og dette gælder især for dem, der er beskæftiget i arbejdsstyrken.

Dette fænomen forstærkes af vores nutidige senmoderne samfundsstruktur, hvor arbejde udgør en kilde til betydningsfuld anerkendelse.