Indledning
“Skyggen” er et kunsteventyr skrevet af H.C Andersen i den sene del af romantismen 1847. Eventyret giver en fortælling om den lærde mand, og hans skygge
Skyggen er et symbol på den lærde mands drifter, lyster og behov og symboliserer den lærde mands mørke side.
Et eventyr hvor rollerne bliver byttet og Skyggen får magten over den lærde mand.
Det ender med den lærde mand følger efter Skyggen og ender med, at blive Skyggens skygge, der i slutningen ender med Skyggen får prinsessen og det halve kongerige og, at den lærde mand ender med, at blive henrettet.
Længere nede på side 4 linje 19-22 får vi et indblik på Skyggen egoisme og og store selvtillid.
“"Ved De, hvem der boede i genboens hus?" sagde Skyggen, "det var den dejligste af alle, det var poesien! jeg var der i tre uger og det er lige så virkende, som om man levede i tre tusind år og læste alt hvad der var digtet og skrevet, for det siger jeg og det er rigtigt. Jeg har set alt og jeg ved alt!" “
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den lærde mand starter på en rejse for at opsøge ny viden og inspiration. Den lærde mand er veluddannet, men uvidene om de virkelig ting i verden.
Han skriver bøger, og er så fokuseret på at skrive om det gode, sande og det skønne, at han fortrænger virkeligheden, hvor ondskaben spiller en rolle. Det er et vigtigt kendetegn for romantismen.
Det ses også at den lærde man er en ung og klog lærd på side 1 linje 8-11.
“Den lærde mand fra de kolde lande, det var en ung mand, en klog mand, han syntes, han sad i en gloende ovn;
det tog på ham, han blev ganske mager, selv hans skygge krøb ind, den blev meget mindre end hjemme, solen tog også på den. – De levede først op om aftnen, når solen var nede. “
Den lærde mand har en romantisk, og idyllisk indgangsvinkel til alting.
Skyggen der er en total modsætning af den lærde mand. Den er hverken klog eller lærd. Skyggen har fuldt manden over alt, og har derved oplevet det samme som manden.
Den tænker kun på sig selv, er magtsyg og overlegen. Dette kan man tolke på Skyggen beklædning på side 4 linje 6-11
“Det var ellers virkelig ganske mærkværdigt hvor meget menneske den var; ganske sortklædt var den og i det allerfineste sorte klæde, lakerede støvler, og hat der kunne smække sammen, så at den blev bar pul og skygge
ikke at tale om hvad vi allerede ved her var, signeter, guldhalskæde og diamantringe; jo, Skyggen var overordentlig godt klædt på, og det var just det, som gjorde at den var ganske et menneske.”
Skriv et svar