Indledning
Kender vi alle ikke det? Følelsen af at gå uden for sin dør, hvor samtlige mennesker kigger på én, har holdninger til én og vurderer én.

Og selvfølgelig vil man være den bedste version af sig selv, give det bedste indtryk og blive husket sådan. Når man hver dag går ud for sin dør, påtager mange sig roller eller forklædninger

som skjold mod de mange forventninger og holdninger, der kan være fra omverdenen. Men tit kan det være svært, for hvilken rolle eller forklædning ville folk så bedst kunne lide?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Grundet usikkerheden og drillerierne da hun var mindre, har hun igennem årene opfundet roller til sig selv med sminke og nye personligheder, som skulle beskytte Nanna mod de mange holdninger og meninger, folk havde om hende:

”Når hun skulle spille sin rolle, indledtes forvandlingen altid med sminkningen. Den beskyttede hende, som en brynje.” (Side 1, linje 10).

Ud fra videoer og billeder på nettet skabte Nanna roller, som hun var sikker på de andre ville kunne lide.

Roller som ville gøre hende populær, ombejlet, udadvendt. I stedet for at være den mutte pige med de skæve ører og strygebrætkroppen.

Nanna kan egentlig godt lide sin rolle, og er egentlig i tvivl om hun vil miste den. Hun godt kan lide trygheden med forklædning, sminke og visheden om, at folk tror de kender hende, uden de rigtigt gør.

Nanna prøver så meget at være en, de andre kan lide, at hun til sidst ikke kan genkende sig selv mere. Hverken de øjne eller den mund, som smiler tilbage til hende i spejlet, er noget hun kan kende:

”Nanna kastede et sidste blik på personen i spejlet. Smilede til hende. Hendes ansigt var det samme, alligevel føltes det af og til, som om hun ikke genkendte øjnene og munden, der smilede tilbage til hende.” (Side 3, linje 26)