Indledning
I denne stil vil jeg analysere teksten “En forestilling om et enklere liv med høns”, af Peder Frederik Jensen.

I teksten følger vi hovedpersonen, jeg ville antage hovedperson er en dreng, da der er tale om livet mellem to elskere.

Vores hovedperson er beskrevet meget indirekte og derfor skal man som læser læse meget mellem linjerne for at få information om ham.

Han virker enormt ensom, det gør han af mange grunde, bl.a. fordi han snakker meget om en drøm og en fantasi.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Vi ser det er eksplicit, da det er en jeg-fortæller og vores jeg i novellen er vores hovedperson. Det er fortalt med en indre synsvinkel, hvilket vil sige at vi kun ser begivenhederne fra en synsvinkel, som i dette tilfælde er vores hovedpersons.

Det er kun den ene synsvinkel vi har, hvilket er meget logisk når det er en jeg-fortæller igennem hele novellen.

Bagudsyn eller medsyn, jeg vil mene at der er gjort brug af begge dele i denne novelle, da han skifter frem og tilbage mellem nutid, flashback, tanker og refleksioner. Det ser vi tydeligt på:

[S 13, L 1-6] “Efterår. Start Oktober. Et sted i huset slår en dør i. Det er vinden. Det trækker op, og jeg forsøger at se det hele for mig. Jeg går ud og hugger brænde.

STår i skellet og klipper task. Står og river ved ladeporten eller cykler ned til vandet. De har taget broen ind, altså kommer vinteren. Svanerne trækker forbi, står og græsser af vintersæden.

Gæssene kommer ind over land med deres skræppen. Jeg står og ser på Jørgens maskinhal. Han er ved at gøre klar til kampagne.

Roekampagnen.
Det her stykke fra teksten er skrevet i nutid, hvorefter det på:

[S 13, L 6-14] “Vi grinede ad det ord. Den første sommer blev hun ved med at sige: Det her er lykken. Hun trak i arbejdstøjet og kalkede laderne.

Hun fandt den gamle Velo frem og skilte motoren ad. Hun stod en morgen med tændrøret i munden og olie op ad armene, og der sad den så, lykken, som en troldsplint i hendes blik.

Naturligvis ikke nok til et helt liv. Næ nej, det var en drøm. En fantasi. ET kort øjeblik som en vejrtrækning mellem to epoker.

Mellem universet og de vilde fester, der måske slet ikke var så vilde, der snarere var skuffelser, man druknede i rigelige mængder alkohol, socialangst, man forsøgte at blænde af, at overvinde, mens man blev misundelig på de rigtige eller dem det lykkedes for, der strøg gennem studierne, der, endnu inden specialet var afleveret var nået et sted hen, der kunne kaldes for succesfuldt.”