• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1802

Indledning
”Præsten i Vejlby” skrevet af Steen Steensen Blicher var den allerførste krimi i verden. Den er skrevet i 1829 og løser et mord, der er begået i Vejlby.

Blicher fik inspiration til handlingen af en lignende virkelig hændelse, der skete i omkring år 1625. Blicher var født på en præstegård og blev selv uddannet præst

men hans liv var plaget hårdt af økonomiske problemer, et dårligt ægteskab og druk. Hele hans liv var en stor skuffelse.

Han plejede ikke sine præstekald og følte derfor stor samvittighed. I stedet to han til den jyske hede på vandreture og betragtede sørgelige mennesker. Hertil fik han inspiration til sine mange værker.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Søren Qvist er en ekstremt troende person. I fortællingen bliver han anklaget for at have slået Niels Bruus ihjel. Han ønsker hverken at forsvare sin uskyld eller flygte fra fængslet.

I kristendommen er alle mennesker syndere. ”Jeg er en stor synder, tog han til orde: Hvor stor – det ved Gud: jeg ved det ikke selv. Han vil straffe mig her, at jeg hisset kan få nåde og salighed; ham være derfor pris og ære!” .

Det er Guds vilje og måde at straffe ham på. Han mener at sin straf er fortjent, fordi Gud er altvidende. Selvom Søren Qvist ikke er klar over, hvad som han har gjort galt, stoler han på at Gud ved det.

Trods sin uskyldighed for mordet, accepterer han sin skæbne. Han tilgiver Erik Sørensen for at dømt ham straffen og fortæller ham, at det ikke er hans byrde.

Erik Sørensen har et tungt ansvar af at være dommer. Når man er dommer, skal man være subjektiv og lægge følelserne til side.

Han ville ønske ikke at have en anden persons skæbne i hænderne. Han ville gerne bytte med stokkemændene hvis han kunne. Sørensen må ikke dømme med sine følelser

men som et menneske, der har følelser, kan det godt være svært for ham: ”Også mit hjerte ville gerne frikende ham; men følelsen tør jo ingen lunde råde over dommerens forstand;

hverken medynk eller had, hverken gunst eller avind skal veje det mindste gran i retfærdighedens skåler.” Den professionelle del af ham ønsker at retfærdigheden skal vinde

men den personlige del i ham overtager. Som hans kommende svigersøn, vil han gerne have at Søren Qvist flygtede.