Indholdsfortegnelse
1. I bilag 2 siger tidligere overvismand Peter Birch Sørensen:

2. Forklar med udgangspunkt i bilag 3 den norske centralbanks dilemma ved tilrettelæggelse af landets pengepolitik.

3. a. Beregn på baggrund af nøgletallene i bilag 4 olieeksportens andel af Norges BNP.
b. Analyser på baggrund af bilag 4 de væsentligste forklaringer på den forventede økonomiske vækst i Norge i 2015.

4. Diskuter med udgangspunkt i bilag 5 fordele og ulemper for Norges økonomi ved at toldbeskytte og yde tilskud til landbruget.
- Fordele:
- Ulemper:

5. Vurder med udgangspunkt i det samlede bilagsmateriale om det er en god ide at gennemføre de skattelettelser, der fremgår af bilag 8.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I bilag 2, fremkommer det at den norske olifond bare vokser og vokser. Desuden viser diagrammet i bilag 2, at man formoder, at Norges olifond ligger til at skulle have en opsparing på ca. 8080 mia. norske kroner frem mod 2024.

Den norske olifond blev stiftet i 1990, med det formål, at fremtidige norske generationer, vil få glæde af eksporten af olie samt gas, inden disse ressourcer slipper op.

Den første udbetaling til opsparingen forgik i 1996 og havde en størrelse på hele 46 mia. norske kroner. I slutningen af 2013 ejede fonden aktier for i alt 5038 mia. norske kroner.

Hertil forventer man at opsparingen i 2024 ligger ca. 8080 mia. norske kroner. Altså forventer man, at denne opsparing vil stige med over 3000 mia. norske kroner og de næste 10 år.

Som resultat af den store stigning i opsparingen, kan overophedning af økonomien opstå, såfremt man fortsætter med at pumpe penge i den nuværende situation, hvor arbejdsløsheden er meget lav.

Herunder ses et diagram, som illustrerer udviklingen i Norges arbejdsløshed i perioden omkring.

Diagrammet er med for at vise at arbejdsløsheden i Norge er meget lav i perioden omkring, trods en lille stigning frem mod 2015. Ved at inkludere diagrammet nemmer at få en overblik over arbejdsløsheden på daværende tidspunkt, samt vise dens udvikling.

Kigger vi på bilag 1: SE/SU-diagram, kan dette hjælpe os med at forstå grunden til, hvordan de store summer oliepenge, kan skabe en overophedning i økonomien.

I og med at denne opgave tager udgangspunkt i hændelser fra 2014, bruger jeg tallet 3,7 procent om arbejdsløsheden i Norge i perioden. Altså er tæt på hele landets befolkning i arbejde.

---


Der er mange spørgsmål som skal tages til overvejelse for den norske centralbank, når landets pengepolitik skal tilrettelægges.

Som det fremgår af bilag 3, er det især landets lave arbejdsløshed, den lave rente og den stigende realløn, som har medført til en stigning i de norske boligpriser.

Jeg vil på baggrund af dette vurdere, at den norske centralbank kan stramme pengepolitikken yderligere, da det vil betyde at erhvervsinvesteringerne vil falde.

Desuden medfører det også et fald i boligbyggeriet og til sidst vil forbruget også falde. Grunden til at dette vil være positivt, skyldes at stramningen også medfører en stigning af den ellers lave rente, prisstigningerne vil her dæmpes og beskæftigelsen vil falde.

I bilag 3 nævnes det også, at den norske inflation er oppe på 2,6%, hvilket altså er over den norske centralbanks smertegrænse på 2,5%. En stramning af pengepolitikken vil derfor resultere i at stigningen af boligpriserne vil stoppe, da den påvirker de faktorer, som tidligere har presset boligpriserne op.

Det forekommer også fra bilag 3, at en del af de store norske byer, oplever e massiv tilflytning. Dette er det vi kalder for urbaniseringen. Udviklingen har betydet mangel på boliger i de gældende byer og dermed presset boligpriserne op.

Lige som i opgave 1, har dette med udbud og efterspørgsel at gøre, hvor efterspørgslen er større end udbuddet og priserne presses derfor op.

Dette problem vil altså ikke kunne løses ved at stramme pengepolitikken, da en stramning vil få boligbyggeriet til at falde, og udbuddet af boliger vil derfor blive endnu mindre, til den stigende efterspørgsel.

Ønsker man at løse problemet med mangel på boliger, vil en lempelig finanspolitik være løsningen. Det vil altså sige, at man går ind og sænker renten, hvilket gør byggeriet af nye boliger mere attraktivt.