Indledning
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Danmark har ytringsfrihed. Et hvert menneske har derfor lov til at ytre sine holdninger – dog på eget ansvar.
En tale er en af de mest optimale måder, man som menneske kan få mange til at lytte til, hvad man har af holdninger.
Skal der ske handling, skal der også en stemme til, som kan forklare sine holdninger, så modtageren bliver overbevist og reflekterer over sine egne handlinger og meninger. Men hvad er egentlig en vellykket argumentation, der flytter holdninger?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Med hendes patos-dominerede citat illustrerer hun sin hovedpåstand om, at kvindesynet som er gammeldags og fundamentalistisk forkert, lever i alle afkroge af samfundet, og at ligestilling skal forbedres.
Længere oppe giver hun også udtryk for, at det i det senmoderne samfund lader til, at en kvinde ikke kan udleve sin seksualitet på samme måde som en mand, uden at fremstå enten som en svigtet og opmærksomhedskrævende sjæl eller foruden selvværd og selvrespekt.
Da hovedpåstanden bliver præsenteret i sagsfremstillingen, forstår læseren fra starten af både problemstillingen, men også hvilken holdning teksten argumenterer for.
Et belæg til denne hovedpåstand sker i den argumenterende fase, den første kan skues allerede i starten af fasen:
”Mine tekster er ikke mere dirty, end så mange af mine mandlige kollegers har været igennem årtier. Og jaja, de gutter har også fået lidt hug for det … men sjældent af den simple grund, at de var mænd” (L. 29).
Kort fortalt fortæller Tessa altså, at hun – fordi hun er en kvinde – får flere hug for at skrive objektiviserende og degraderende tekster end hendes mandlige kollegaer gør.
Kigger man på Toulmins argumentationsmodel, får Tessa også inddraget gendrivelse, hvilket gør hendes argumentation endnu stærkere. Idét hun skriver
”Og jaja, de gutter har også fået lidt hug for det” (L. 30), beviser dette, at hun allerede godt ved, at provokerende sangtekster også rammer de mandlige artister, men sjældent af den simple grund, at de er mænd.
Lidt længere nede fremlægger Tessa en tydelig hjemmel, som er præget meget af etos og patos. Hun vælger at fortælle om alle de unge piger, som er i hendes indbakke på Instagram, hvilket giver troværdighed, men på samme tid giver det læseren en følelse af skuffelse.
Skuffelse fordi man bliver ærgerlig over, at så mange kvinder oplever det samme, som Tessa beskriver så forfærdeligt.
Tessa giver pigerne en følelse af selvtillid, empowerment og af ikke at være alene i kampen mod ligestilling. At så mange piger bliver hjulpet af Tessa, beskriver at kampen mod ligestilling hjælper og bliver ifølge Tessa nødt til at foregå, hvis der skal ske handling.
Lige efter dette, kommer et citat også præget af etos og patos, som kan analyseres som værende rygdækning.
”Hundredevis blev til tusindvis efter jeg fortalte min historie i en DR3-dokumentar. En historie, der bl.a. handler om overgreb, digitale krænkelser og en omverden, der hverken hørte, så eller forstod.
Uhyggeligt mange kan relatere direkte til min historie, og hver og en kan genkende en fælles følelse. Det hele kommer tilbage til en grundlæggende opfattelse af kvinders seksualitet som noget skamfuldt” (L. 37).
Citatet styrker hendes hjemmel, da Tessa fortæller om, hvordan hundredevis blev til tusindvis efter hun valgte at fortælle hendes historie i en DR3-dokumentar.
At hun nævner, at dokumentaren blev sendt på DR3 giver læseren en troværdig, og på den måde går det op for læseren, hvor mange unge kvinder, der har oplevet forskelsbehandling og overgreb uden at blive lyttet til.
Hun får derfor argumenteret for, at hun ikke er alene, hvilket også skaber følelser frem i læseren.
Det kan tydes, at Tessa benytter sig meget af patos og etos under sin nytårstale. Dog forekommer der også et andet citat, som er domineret mest af logos, der kan ses som værende rygdækning:
”Justitsministeriets undersøgelser viser, at kun omkring 1 ud af 6 anmelder seksuelle overgreb” (L. 47). Med dette argument appellerer hun til modtagerens sunde fornuft og prøver at illustrere vha. tal og logik, hvor få der anmelder seksuelle overgreb, og at der logisk set er mange flere end dem, vi kender til.
Med dette argument, og denne type af argument, appellerer hun til modtagerens sunde fornuft for at få modtageren til at indse rigtigheden i hendes synspunkter og holdninger.
Tessa gør også brug at styrkemarkører i sin argumentation, som gør, at læseren forstår hendes holdning endnu tydeligere. Hun bruger bl.a. ”så mange gange” (L. 21), ”så er der fuckin noget galt på et dybere plan” (L. 49) og mange andre steder i talen.
Men styrkemarkørende kan også bemærkes i filmklippet fra Deadline. Hendes kropssprog virker utroligt fremtrædende og selvsikkert, specielt fordi hun står med hænderne fast til bordet.
Når hun skal understrege noget, bliver det også understreget med hænderne eller med en banken i bordet, som også styrker hendes tale og får hende til at fremstå troværdig.
Som nævnt i præsentation er Tessa en kvindelig rapper. Hiphop-kulturen er præget utrolig meget af slang, bandeord og humor, derfor giver det god mening, at Tessa som den provokerende og selvsikre kvinde hun er, benytter sig af retoriske virkemidler og forskellige ordvalg.
Skriv et svar