Indledning
Et sprog er levende. Et sprog er dynamisk. Et sprog er i konstant udvikling. Retorikken i de danske medier har forandret sig meget i de seneste årtier og er i dag eskaleret i sådan en grad, at der i den seneste valgkamp er brugt ord som blod, vold, tæsk og massakre.
Et sprog kan beskrives som et hav, der aldrig er i ro, men spørgsmå-let er, om det danske samfund kan modstå mediernes retoriske bølgegange, eller om sprogbruget ligefrem kan påvirke vores tankegang og få konsekvenser for samfundets borgere?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Overskrifter som ”SF: Regeringen har massakreret velfærden” og ”DF uddelte valg-tæsk til regeringen” fanger modtagerens opmærksomhed, appellerer til følelser, skaber nysgerrighed og sikrer dermed avisernes levebrød.
Men er det ikke medierne opgave at forsøge at afspejle virkeligheden? Overskrifter som fx ”Løkke og Thorning tørner sammen i duel” afspejler ikke virkeligheden
da der i realiteten er mange flere nuancer og mere indhold i politiske debatter. Når medierne fremstiller politik som var det krig, bliver den politiske diskussion mere krigerisk.
Dette kan smitte af på samfundet, og skabe en tendens, hvor samfundet ses som et sted, hvor det gælder om at vinde i stedet for at samarbejde. Sømmeligheden forsvinder altså ud af dansk politik og trækker sam-fundet og virkeligheden med i faldet.
Det hårde og sensationsprægede sprogbrug kan få mediernes bearbejdning af nyhedsstoffet til at virke overfladisk, og den voldelige retorik kan virke tom og meningsløs. Dette kan være med til at afholde folk fra deltagelse i den offentlige debat, som et levende demokrati afhænger af.
Skriv et svar