Indholdsfortegnelse
Island I Et Nyt åRtusinde
Island I Supervækst
- It-Krisen Sætter En Kortvarig Dæmper
- Privatiseringer
- Nyt Opsving
- Investeringer
- Finansieringen
- Højt Forbrug

Faresignaler
- Betalingsbalancen Forværres
- Høj Inflation
- ØKonomisk Politik
- Pengepolitik
- for Stor Finansiel Sektor

Kreditkrisen Og Islandsk Nedtur
- Bankernes Dødsstød
- Island Truet Af Statsbankerot
- Island På Jagt Efter Kapital

ÅRsagerne Til Nedturen
Island I Fremtiden
Kildehenvisning
- Illustrationer
- Analyser
- Artikler
- Subjektive Kilder
- Andet

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
En yderligere bekymring for nogle var størrelsen af den finansielle sektor i den islandske økonomi.

Selvom Island er et relativt lille land, er banksektoren, domineret af Kaupthing, Landsbanki og Glitnir, bemærkelsesværdig stor i forhold til landets økonomi. Faktisk havde bankerne udstedt lån i udlandet, der var seks gange større end Islands BNP.

Normalt ville et land ikke have mulighed for at tage så massive lån, men de dygtige og succesrige islandske investorer havde opnået tilladelse til at gøre det på grund af deres positive resultater.

Det var netop de store banker, der gjorde mange skeptiske over for den islandske økonomi, og det afskrækkede investorer fra at placere deres penge på Island. Der var simpelthen ikke nok tillid til, at økonomien kunne klare en eventuel kollaps i banksektoren.

Kreditkrisen og islandsk nedtur
I takt med at finanskrisen bredte sig på de globale finansielle markeder i løbet af 2007, voksede skepsissen over for de islandske bankers forretningsmodel med høj gearing.

Denne bekymring blev stadig større, hvilket fik de islandske banker til at stå over for stigende rentesatser for at refinansiere deres lån.

Island blev nu betragtet som en højrisiko-økonomi på grund af den øgede usikkerhed i tider med finanskrise og generel mistillid mellem bankerne.

Denne mistillid gjorde det yderligere vanskeligt for de islandske banker at navigere gennem den udfordrende tid.

Udenlandske investorer opdagede den dårlige situation, som de islandske banker befandt sig i, og blev derfor mere tilbageholdende med at låne penge til dem eller overhovedet investere på Island.

Som et resultat heraf faldt den islandske valuta, og landets gæld blev yderligere forøget, hvilket forværrede den økonomiske situation endnu mere.

Bankernes dødsstød
På datoen den 29. september 2008 blev det annonceret, at Islands tredjestørste bank, Glitnir, befandt sig i kapitalmangel, og staten skulle træde til og overtage betydelige dele af bankens aktiver.

Denne meddelelse blev den udløsende faktor, der satte en lavine af begivenheder i gang: Verdens investorer vaklede i tvivl om, hvorvidt staten reelt havde evnen til at redde banken, og denne usikkerhed fik valutaen til at styrtdykke i frit fald.

Den islandske økonomi blev betragtet som yderst usikker, og investorer over hele verden kastede sig af med deres islandske aktiver, uanset om de var i farezonen eller ej.

Følelserne overvældede rationaliteten, og kurserne på islandske aktiver styrtdykkede dramatisk, hvilket førte til nødvendigheden af at lukke aktiemarkedet.

Nervøse kunder i de islandske bankers udenlandske filialer strømmede til bankerne for at få deres penge udbetalt.

Denne situation satte alvorlig belastning på bankernes likviditet og skabte udfordringer for dem.