Indledning
Hvordan påvirkes vi af vores tidligere traumer? Dette tematiseres i Julia Butschkows novelle ”Granit” fra 2018. I novellen tager hovedpersonen Maria fra Hellerup til Vendsyssel for at vandalisere et gravsted. På kirkegården møder hun den midlertidige graver Peder, som hun i starten ikke er helt tryg ved, men dette ændrer sig gennem novellen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Fortælleren i novellen er en 1. personsfortæller, og derfor ser vi alt gennem hendes øjne. Dette giver læseren en meget subjektiv opfattelse af fortællingen. Som læser kan man nemmere identificere sig selv med en 1. personsfortæller, og vi får derfor også mere empati for hovedpersonen, Maria.
Novellens hovedperson hedder Maria. Hun bor i Hellerup, men det indikeres bl.a. i starten, at hun kommer fra en lille provinsby, hvor hun ikke har været længe: ”Det er, som om jeg aldrig har været her før.
I hvert fald har jeg glemt, hvor fladt der kan være i provinsen.” (s. 9, l. 15). Hun er meget mistroisk overfor mænd, hvilket indikeres flere gange f.eks. da graveren stiller sig foran hende uden T-shirt på:
”Mit hjerte slår alt for hurtigt, jeg overvejer at løbe hen til kirkegårdslågen, uden sandalerne og tasken, spekulerer som en gal på, om der er andre mennesker på kirkegården.” (s. 15, l. 4)
Disse to ting kan være et tegn på, at der er sket noget dårligt mellem hende og en mand for længe siden i den lille provinsby.
Selvom Maria er novellens hovedperson, bliver hun ikke beskrevet særlig meget. Der indikeres flere ting mellem linjerne, men hun bliver ikke direkte beskrevet, hvilket gør hende til en lidt flad person.
Det kendetegner den minimalistiske skrivestil, at de ikke beskriver personerne særlig meget. I den minimalistiske skrivestil udelader forfatteren ofte en masse detaljer, så man kun får den vigtigste information, og læseren selv skal udfylde hullerne. I denne skrivestil forholder forfatteren sig objektiv, og der er ingen fortællerkommentarer.
Skriv et svar