Fuglen

Indledning
"Stop! Undskyld mig, frue. Dit pas blev efterladt!"

Hun vendte sig om med et pludseligt ryk og var forbløffet over, at nogen lige havde fanget hende i at glemme noget så afgørende som sin identitet - denne gang i form af et stykke papir.

Denne eftermiddag strålede forårssolen højt over den perfekt anlagte boulevard, der emmede af både overdådighed og gammel mystik.

Hun elskede, hvordan forskellige kulturer, frihed og etniciteter smeltede sammen i en harmonisk helhed, hvor gadebilledet var præget af tolerance og forståelse for mangfoldighed.

Den underliggende stemning kunne næsten sammenlignes med den, man ville forvente at opleve på en festival.

Hun tog en dyb indånding og sugede de nye og spændende indtryk til sig. For første gang følte hun sig fri, ligesom hun gjorde som en lille pige.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Efter at have hentet nøglen til lejligheden skyndte hun sig gennem de smalle gyder, indtil hun fik øje på den gule taglejlighed med den charmerende svalegang.

Let på tå løb hun op ad kompleksets snoede trappe, der syntes at strække sig i en uendelighed. Da hun nåede døren, låste hun sig hurtigt ind og smed forpustet kufferten på sengen.

Hun fandt en gryde i et af køkkenskabene og halvfyldte den med vand fra hanen. Derefter tog hun et håndklæde og nogle cremer frem fra tasken og låste sig derefter ud på badeværelset.

Hun var blevet nødt til at tage væk i en periode, da hun havde været tømt for energi alt for længe, der hvor hun kom fra. Hun fik ofte at vide, at hun var et godt menneske.

Men den idé havde hun for længst opgivet, for hun kunne ikke forstå, hvordan man kunne være et godt menneske, når man kun bragte ulykke som hun gjorde.

Hun prøvede lejlighedsvis at mindes tilbage til dengang, da hun var en lille pige. En lille pige med frihed og bekymringsløse tanker.

Med årene var hun blevet en ung kvinde med ansvar over for både sig selv og andre, som blot ønskede at se glæde i øjnene hos dem omkring hende.

I løbet af det seneste år var forventningerne og presset gradvist steget. Hun kunne ikke længere imødekomme andres krav om lykke uden at skulle opgive sine egne værdier og ønsker.

En tendens var opstået, hvor andres ønsker stod i modstrid med hendes. I lang tid havde hun forsøgt at underkaste sig, men nu kunne hun ikke længere.

En nat besluttede hun, at hun var nødt til at rejse bort. Måneder med ensidig kærlighed og respektløs begær havde dag for dag drænet hende for energi.