Indledning
”Jeg vil bare dø” (afsnit 1) siger 16-arige Ella, som opholder sig i et børne- og ungdomspsykiatrisk hospital i Glostrup.
Dette er et af de mange tanker der forløber i de unges hjerner på denne psykiatriske afdeling, som journalisten Anders Legarth Schmidt har fået lov til at opholde sig på for at observere hændelserne på hospitalet, og for at se hvordan en hverdag i disse teenageres liv forløber.
Disse hverdagsbegivenheder er blandt andet en del af Anders Legarth Schmidts Cavling- vindene reportageserie ”Forbandet ungdom” som blev udgivet i Politiken i 2021.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den ikke-intenderede modtager som journalisten fanger, er de unge mennesker. Disse patienter er nemlig alle unge mennesker, som har haft traumatiske oplevelser
hvilket er noget mange andre unge, som ikke opholder sig i en psykiatrisk afdeling, kan relatere til. Det er nemlig ikke alle unge, som skader sig selv eller som har depression, der bliver indlagt på et psykiatrisk hospital.
Nogle fiktionskoder der bliver brugt i forhold til sproget, er blandt andet slang, da han nævner ’stranger’ (afsnit 2).
Dette bruger han, for at komme tæt på de ikke-intenderede modtagere som er de unge mennesker. Bruget af slang skaber en forbindelse mellem modtageren og afsenderen.
Der bliver brugt metaforer som gennemsyrer modtagerens verden og sprog. Dette kan man se i følgende citat ”Og alene ordet kunne få det til at løbe koldt ned ad ryggen på dem” (afsnit 2).
Der løber ikke noget decideret ned ad ryggen på nogen, men det er en metafor for, at man får kuldegysninger. Dette får modtageren, til at kunne relatere til følelsen, hvilket også gør det realistisk for læseren.
Skriv et svar