Indholdsfortegnelse
Opgaver: 1
a) Redegør på baggrund af bilag 3 for eksempler på politiske tiltag, der kan påvirke udbuddet af arbejdskraft.

b) Forklar hvordan tiltagene vil påvirke prisdannelsen på arbejdskraft i Finland. Illustrer dette i et udbuds- og efterspørgselsdiagram.

Opgave: 2
a. Beregn på baggrund af tallene i bilag 1 udviklingen i Finlands samlede produktivitet fra 2007 til 2014.

b. Vurder, med udgangspunkt i beregningen og bilagene, hvordan priskonkurrenceevnen har udviklet sig siden 2007.

3. Analyser, på baggrund af bilag 4, årsagerne til den forventede økonomiske vækst i Finland i 2016.

4. I bilag 3 står der: ”Offentlige besparelser og andre krisetiltag, der sænker omkostningerne, burde da også skabe mere dynamik og fremdrift på længere sigt - stik modsat en ekspansiv finanspolitik og stigende offentlig gæld, som blot skubber problemerne ud i fremtiden.” Diskuter, med udgangspunkt i citatet, hvad der taler for at bruge henholdsvis lempelig og stram finanspolitik for at skabe økonomisk vækst i Finland.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ved arbejdsudbud forstås det samlede antal timer, som en befolkning arbejder i. Arbejdskraft er altså udbuddet af arbejdskraft fra befolkningen og ikke udbuddet af jobs.

I bilag 3 kan der findes følgende politiske tiltag, der er forslået til at kunne påvirke Finlands udbud på arbejdskraft. Det første tiltag er regeringens forslag om at forsøge at øge pensionsalderen, hvilket gør, at befolkningen kan være flere år på arbejdsmarkedet, og dermed påvirke udbuddet af arbejdskraft.

Deres andet forlag til at påvirke udbuddet på arbejdskraft er ved at få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet, så de dermed kan komme på arbejdsmarkedet hurtigere, og på den måde øge udbuddet af arbejdskraft.

Den finske regerings tredje forslag består af, at alle offentlige ansatte får forkortet deres ferie fra 38 dage til 30 dage, hvilket gør, at alle offentlige ansatte skal arbejde 8 dage mere, og derfor også øger udbuddet af arbejdskraft.

Endnu et tiltag består af ikke at skære i antallet af finnernes arbejdstimer, men i at skære i finnernes løn, så de på den måde forventes at ville arbejde mere for at tjene flere penge.

Den finske regeringens sidste politiske tiltag består i at indføre en karensdag, så ingen får løn på deres første sygedag. Fra dag to til dag ni under sygdom vil der kun blive udbetalt 80% af deres løn.

Ved at reducere løn ved sygdom, vil det også forventes på længere sigt at reducere sygdom blandt ansatte, og på den måde også være med til at øge udbuddet af arbejdskraft.

Udover de nævnte politiske tiltag for at øge arbejdsudbuddet, kunne der også indføres tiltag som skattesænkninger og der kunne hentes arbejdskraft udefra for at øge udbuddet af arbejdskraft i landet.

---

Et lands priskonkurrenceevne vil sige, hvad et lands varer koster, i forhold til andre landes samme slags varer, på verdensmarkedet. Priskonkurrenceevnen afhænger af hvad varen koster at producere og derudover også af 3 andre faktorer: Løn, produktivitet og valuta.

Jo lavere lønningerne på varerne er, jo billigere er det at producere dem. Siden Finlands lønninger ikke er vildt stigende, vil det sige at dette er en god ting for deres lands priskonkurrenceevne.

Med udgangspunkt i udregningen af den faldende udvikling på -3,5% i produktiviteten, kan det konstateres at dette forringer Finlands priskonkurrenceevne, da de altså ikke er blevet hurtigere til at producere varer.

Derudover kan der i bilag 3 læses, at fra 2007 til 2012 steg de finske produktionsomkostninger, som omfatter løn og produktivitet, med 6,3%, hvilket næsten er mere end i hvert andet vestligt land.

Dette forringer også deres priskonkurrenceevne. Finland har euroen som valuta, og på baggrund af bilag 6 står der, at det ville være kostbart for Finland at forlade euroen, men at en genindførelse af deres gamle valuta marken, ville gøre Finland mere konkurrencedygtigt end med euroen.

Noget tyder altså på, at valutaen for marken er lavere end deres nuværende valuta euro. Deres valuta har altså været med til at udvikle deres priskonkurrenceevne negativt siden 2007.