Indledning
I løbet af det seneste årti er skepsissen omkring eu steget for hvert år og i 2018 har det helt store fokus været brexit. Iblandt medlemsstaterne i EU kan det variere, hvad der helt præcist har været med til at fremkalde denne skepsis.

Hvad er det egentlig som Den Europæiske Union gør så forkert? Det kan være følge af stor magt over den enkelte stats politik og politikere, som i sidste ende har gjort at de har mistet store dele af staternes indbyggeres støtte og tillid.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
En af de helt store problematikker for staterne i EU er den stigende strøm af flygtninge. I artiklen “Den europæiske nødvendighed” skrevet af Mogens Lykketoft skriver han at EU’s fraværende rolle i denne sammenhæng skaber utryghed iblandt vælgerne.

Ved ikke at stille sig i spidsen af en dyb krise, skaber den Europæiske Union altså frygt hos deres tidligere tilhængere.

Det er en svær problematik, for når de enkelte stater i EU ikke vil modtage flygtninge og distancerer sig fra ejerskabet, er det svært for EU at gå ind og tage styring af situationen med et overordnet tilfredsstillende resultat.

Integration er netop blevet sværere for de enkelte medlemslande, efter flygtningekrisen, bl.a. fordi at der er blevet skabt en fjendtlighed overfor indvandringen, ifølge af EU’s manglende ejerskab til flygtningekrisen.

Det er dog netop styring og ejerskab som Søren K. Willemoes mener Den Europæiske Union mangler i artiklen “En fuldstændig hasarderet beslutning”.

Søren K. Willemoes skriver ikke noget om at vælgernes ændrede syn på EU kan skyldes flygtningekrisen, men derimod EU’s manglende evne til at tage styringen af Europas udvikling som Mogens Lykketoft også pointerer.

Både Mogens Lykketoft og Søren K. Willemoes tekster bæger præg af en føderalistisk tilgang som er følge af landene er bundet sammen af den fælles ledelse EU.